< Psalms 60 >
1 To the Overseer. — 'Concerning the Lily of Testimony,' a secret treasure of David, to teach, in his striving with Aram-Naharaim, and with Aram-Zobah, and Joab turneth back and smiteth Edom in the valley of Salt — twelve thousand. O God, Thou hadst cast us off, Thou hadst broken us — hadst been angry! — Thou dost turn back to us.
Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;
2 Thou hast caused the land to tremble, Thou hast broken it, Heal its breaches, for it hath moved.
der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.
3 Thou hast shewn Thy people a hard thing, Thou hast caused us to drink wine of trembling.
Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!
4 Thou hast given to those fearing thee an ensign. To be lifted up as an ensign Because of truth. (Selah)
Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.
5 That Thy beloved ones may be drawn out, Save [with] Thy right hand, and answer us.
Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.
6 God hath spoken in His holiness: I exult — I apportion Shechem, And the valley of Succoth I measure,
Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)
7 Mine [is] Gilead, and mine [is] Manasseh, And Ephraim [is] the strength of my head, Judah [is] my lawgiver,
paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 Moab [is] my pot for washing, over Edom I cast my shoe, Shout, concerning me, O Philistia.
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Who doth bring me [to] a city of bulwarks? Who hath led me unto Edom?
Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 Is it not Thou, O God? hast Thou cast us off? And dost Thou not go forth, O God, with our hosts!
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 Give to us help from adversity, And vain [is] the deliverance of man.
Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?
12 In God we do mightily, And He treadeth down our adversaries!
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.