Psalms 56
1 To the Overseer. — 'On the Dumb Dove far off.' — A secret treasure of David, in the Philistines' taking hold of him in Gath. Favour me, O God, for man swallowed me up, All the day fighting he oppresseth me,
Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
2 Mine enemies have swallowed up all the day, For many [are] fighting against me, O most High,
Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
3 The day I am afraid I am confident toward Thee.
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
4 In God I praise His word, in God I have trusted, I fear not what flesh doth to me.
Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
5 All the day they wrest my words, Concerning me all their thoughts [are] for evil,
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
6 They assemble, they hide, they watch my heels, When they have expected my soul.
De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
7 By iniquity they escape, In anger the peoples put down, O God.
De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
8 My wandering Thou hast counted, Thou — place Thou my tear in Thy bottle, Are they not in Thy book?
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
9 Then turn back do mine enemies in the day I call. This I have known, that God [is] for me.
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
10 In God I praise the word, In Jehovah I praise the word.
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
11 In God I trusted, I fear not what man doth to me,
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
12 On me, O God, [are] Thy vows, I repay thank-offerings to Thee.
Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
13 For Thou hast delivered my soul from death, Dost Thou not my feet from falling? To walk habitually before God in the light of the living!
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.
