Psalms 52
1 To the Overseer. — An instruction, by David, in the coming in of Doeg the Edomite, and he declareth to Saul, and saith to him, 'David came in unto the house of Ahimelech.' What, boasteth thou in evil, O mighty one? The kindness of God [is] all the day.
Til Sangmesteren; en Undervisning af David,
2 Mischiefs doth thy tongue devise, Like a sharp razor, working deceit.
der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.
3 Thou hast loved evil rather than good, Lying, than speaking righteousness. (Selah)
Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.
4 Thou hast loved all devouring words, O thou deceitful tongue.
Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!
5 Also — God doth break thee down for ever, Taketh thee, and pulleth thee out of the tent, And He hath uprooted thee Out of the land of the living. (Selah)
Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. (Sela)
6 And the righteous see, And fear, and laugh at him.
Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!
7 'Lo, the man who maketh not God his strong place, And trusteth in the abundance of his riches, He is strong in his mischiefs.'
Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. (Sela)
8 And I, as a green olive in the house of God, I have trusted in the kindness of God, To the age and for ever,
Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:
9 I thank Thee to the age, because Thou hast done [it], And I wait [on] Thy name for [it is] good before Thy saints!
Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab! Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.
