Psalms 44
1 To the Overseer. — By sons of Korah. An Instruction. O God, with our ears we have heard, Our fathers have recounted to us, The work Thou didst work in their days, In the days of old.
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
2 Thou, [with] Thy hand, nations hast dispossessed. And Thou dost plant them. Thou afflictest peoples, and sendest them away.
Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
3 For, not by their sword Possessed they the land, And their arm gave not salvation to them, But Thy right hand, and Thine arm, And the light of Thy countenance, Because Thou hadst accepted them.
Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
4 Thou [art] He, my king, O God, Command the deliverances of Jacob.
Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
5 By Thee our adversaries we do push, By Thy name tread down our withstanders,
Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
6 For, not in my bow do I trust, And my sword doth not save me.
Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
7 For Thou hast saved us from our adversaries, And those hating us Thou hast put to shame.
Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
8 In God we have boasted all the day, And Thy name to the age we thank. (Selah)
Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
9 In anger Thou hast cast off and causest us to blush, And goest not forth with our hosts.
Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
10 Thou causest us to turn backward from an adversary, And those hating us, Have spoiled for themselves.
Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
11 Thou makest us food like sheep, And among nations Thou hast scattered us.
Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
12 Thou sellest Thy people — without wealth, And hast not become great by their price.
Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
13 Thou makest us a reproach to our neighbours, A scorn and a reproach to our surrounders.
Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
14 Thou makest us a simile among nations, A shaking of the head among peoples.
Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
15 All the day my confusion [is] before me, And the shame of my face hath covered me.
Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
16 Because of the voice of a reproacher and reviler, Because of an enemy and a self-avenger.
Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
17 All this met us, and we did not forget Thee, Nor have we dealt falsely in Thy covenant.
for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
18 We turn not backward our heart, Nor turn aside doth our step from Thy path.
Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
19 But Thou hast smitten us in a place of dragons, And dost cover us over with death-shade.
Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
20 If we have forgotten the name of our God, And spread our hands to a strange God,
saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
21 Doth not God search out this? For He knoweth the secrets of the heart.
Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
22 Surely, for Thy sake we have been slain all the day, Reckoned as sheep of the slaughter.
skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
23 Stir up — why dost Thou sleep, O Lord? Awake, cast us not off for ever.
Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
24 Why Thy face hidest Thou? Thou forgettest our afflictions and our oppression,
Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
25 For bowed to the dust hath our soul, Cleaved to the earth hath our belly.
Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
26 Arise, a help to us, And ransom us for thy kindness' sake.
Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
