Psalms 39

1 To the Overseer, to Jeduthun. — A Psalm of David. I have said, 'I observe my ways, Against sinning with my tongue, I keep for my mouth a curb, while the wicked [is] before me.'

(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

2 I was dumb [with] silence, I kept silent from good, and my pain is excited.

Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

3 Hot [is] my heart within me, In my meditating doth the fire burn, I have spoken with my tongue.

mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

4 'Cause me to know, O Jehovah, mine end, And the measure of my days — what it [is],' I know how frail I [am].

Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

5 Lo, handbreadths Thou hast made my days, And mine age [is] as nothing before Thee, Only, all vanity [is] every man set up. (Selah)

Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)

6 Only, in an image doth each walk habitually, Only, [in] vain, they are disquieted, He heapeth up and knoweth not who gathereth them.

Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

7 And, now, what have I expected? O Lord, my hope — it [is] of Thee.

Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

8 From all my transgressions deliver me, A reproach of the fool make me not.

Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

9 I have been dumb, I open not my mouth, Because Thou — Thou hast done [it].

Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

10 Turn aside from off me Thy stroke, From the striving of Thy hand I have been consumed.

Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

11 With reproofs against iniquity, Thou hast corrected man, And dost waste as a moth his desirableness, Only, vanity [is] every man. (Selah)

Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)

12 Hear my prayer, O Jehovah, And [to] my cry give ear, Unto my tear be not silent, For a sojourner I [am] with Thee, A settler like all my fathers.

Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

13 Look from me, and I brighten up before I go and am not!

Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!