Psalms 38
1 A Psalm of David, 'To cause to remember.' Jehovah, in Thy wrath reprove me not, Nor in Thy fury chastise me.
En Psalme af David; til Ihukommelse.
2 For Thine arrows have come down on me, And Thou lettest down upon me Thy hand.
Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
3 Soundness is not in my flesh, Because of Thine indignation, Peace is not in my bones because of my sin.
Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
4 For mine iniquities have passed over my head, As a heavy burden — too heavy for me.
Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
5 Stunk — become corrupt have my wounds, Because of my folly.
Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
6 I have been bent down, I have been bowed down — unto excess, All the day I have gone mourning.
Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
7 For my flanks have been full of drought, And soundness is not in my flesh.
Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
8 I have been feeble and smitten — unto excess, I have roared from disquietude of heart.
Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
9 Lord, before Thee [is] all my desire, And my sighing from Thee hath not been hid.
Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
10 My heart [is] panting, my power hath forsaken me, And the light of mine eyes, Even they are not with me.
Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
11 My lovers and my friends over-against my plague stand. And my neighbours afar off have stood.
Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
12 And those seeking my soul lay a snare, And those seeking my evil Have spoken mischievous things, And they do deceits meditate all the day.
Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
13 And I, as deaf, hear not. And as a dumb one who openeth not his mouth.
Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
14 Yea, I am as a man who heareth not, And in his mouth are no reproofs.
Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
15 Because for Thee, O Jehovah, I have waited, Thou dost answer, O Lord my God.
Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
16 When I said, 'Lest they rejoice over me, In the slipping of my foot against me they magnified themselves.
Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
17 For I am ready to halt, And my pain [is] before me continually.
Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
18 For mine iniquity I declare, I am sorry for my sin.
Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
19 And mine enemies [are] lively, They have been strong, and those hating me without cause, Have been multiplied.
Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
20 And those paying evil for good accuse me, Because of my pursuing good.
Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
21 Do not forsake me, O Jehovah, My God, be not far from me,
Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
22 Haste to help me, O Lord, my salvation!
Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
