< Psalms 35 >
1 By David. Strive, Jehovah, with my strivers, fight with my fighters,
(Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
2 Take hold of shield and buckler, and rise for my help,
grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
3 And draw out spear and lance, To meet my pursuers. Say to my soul, 'Thy salvation I [am].'
tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
4 They are ashamed and blush, those seeking my soul, Turned backward and confounded, Those devising my evil.
Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
5 They are as chaff before wind, And a messenger of Jehovah driving away.
de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
6 Their way is darkness and slipperiness, And a messenger of Jehovah their pursuer.
deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
7 For without cause they hid for me their netpit, Without cause they digged for my soul.
Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
8 Meet him doth desolation — he knoweth not, And his net that he hid catcheth him, For desolation he falleth into it.
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
9 And my soul is joyful in Jehovah, It rejoiceth in His salvation.
Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
10 All my bones say, 'Jehovah, who is like Thee, Delivering the poor from the stronger than he, And the poor and needy from his plunderer.'
alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
11 Violent witnesses rise up, That which I have not known they ask me.
Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
12 They pay me evil for good, bereaving my soul,
de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
13 And I — in their sickness my clothing [is] sackcloth, I have humbled with fastings my soul, And my prayer unto my bosom returneth.
Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
14 As [if] a friend, as [if] my brother, I walked habitually, As a mourner for a mother, Mourning I have bowed down.
som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
15 And — in my halting they have rejoiced, And have been gathered together, Gathered against me were the smiters, And I have not known, They have rent, and they have not ceased;
Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
16 With profane ones, mockers in feasts, Gnashing against me their teeth.
for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
17 Lord, how long dost thou behold? Keep back my soul from their desolations, From young lions my only one.
Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
18 I thank Thee in a great assembly, Among a mighty people I praise Thee.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
19 Mine enemies rejoice not over me [with] falsehood, Those hating me without cause wink the eye.
Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
20 For they speak not peace, And against the quiet of the land, Deceitful words they devise,
Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
21 And they enlarge against me their mouth, They said, 'Aha, aha, our eye hath seen.'
de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
22 Thou hast seen, O Jehovah, Be not silent, O Lord — be not far from me,
Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
23 Stir up, and wake to my judgment, My God, and my Lord, to my plea.
rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
24 Judge me according to Thy righteousness, O Jehovah my God, And they do not rejoice over me.
døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
25 They do not say in their heart, 'Aha, our desire.' They do not say, 'We swallowed him up.'
Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
26 They are ashamed and confounded together, Who are rejoicing at my evil. They put on shame and confusion, Who are magnifying themselves against me.
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
27 They sing and rejoice, who are desiring my righteousness, And they say continually, 'Jehovah is magnified, Who is desiring the peace of His servant.'
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
28 And my tongue uttereth Thy righteousness, All the day Thy praise!
Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.