Psalms 35
1 By David. Strive, Jehovah, with my strivers, fight with my fighters,
Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
2 Take hold of shield and buckler, and rise for my help,
Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
3 And draw out spear and lance, To meet my pursuers. Say to my soul, 'Thy salvation I [am].'
Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
4 They are ashamed and blush, those seeking my soul, Turned backward and confounded, Those devising my evil.
Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
5 They are as chaff before wind, And a messenger of Jehovah driving away.
Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
6 Their way is darkness and slipperiness, And a messenger of Jehovah their pursuer.
Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
7 For without cause they hid for me their netpit, Without cause they digged for my soul.
Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
8 Meet him doth desolation — he knoweth not, And his net that he hid catcheth him, For desolation he falleth into it.
Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
9 And my soul is joyful in Jehovah, It rejoiceth in His salvation.
Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
10 All my bones say, 'Jehovah, who is like Thee, Delivering the poor from the stronger than he, And the poor and needy from his plunderer.'
Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
11 Violent witnesses rise up, That which I have not known they ask me.
Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
12 They pay me evil for good, bereaving my soul,
De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
13 And I — in their sickness my clothing [is] sackcloth, I have humbled with fastings my soul, And my prayer unto my bosom returneth.
Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
14 As [if] a friend, as [if] my brother, I walked habitually, As a mourner for a mother, Mourning I have bowed down.
Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
15 And — in my halting they have rejoiced, And have been gathered together, Gathered against me were the smiters, And I have not known, They have rent, and they have not ceased;
Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
16 With profane ones, mockers in feasts, Gnashing against me their teeth.
Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
17 Lord, how long dost thou behold? Keep back my soul from their desolations, From young lions my only one.
Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
18 I thank Thee in a great assembly, Among a mighty people I praise Thee.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
19 Mine enemies rejoice not over me [with] falsehood, Those hating me without cause wink the eye.
Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
20 For they speak not peace, And against the quiet of the land, Deceitful words they devise,
Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
21 And they enlarge against me their mouth, They said, 'Aha, aha, our eye hath seen.'
Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
22 Thou hast seen, O Jehovah, Be not silent, O Lord — be not far from me,
Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
23 Stir up, and wake to my judgment, My God, and my Lord, to my plea.
Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
24 Judge me according to Thy righteousness, O Jehovah my God, And they do not rejoice over me.
Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
25 They do not say in their heart, 'Aha, our desire.' They do not say, 'We swallowed him up.'
at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!” Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!”
26 They are ashamed and confounded together, Who are rejoicing at my evil. They put on shame and confusion, Who are magnifying themselves against me.
Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
27 They sing and rejoice, who are desiring my righteousness, And they say continually, 'Jehovah is magnified, Who is desiring the peace of His servant.'
Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
28 And my tongue uttereth Thy righteousness, All the day Thy praise!
Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
