Psalms 22
1 To the Overseer, on 'The Hind of the Morning.' — A Psalm of David. My God, my God, why hast Thou forsaken me? Far from my salvation, The words of my roaring?
(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
2 My God, I call by day, and Thou answerest not, And by night, and there is no silence to me.
Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
3 And Thou [art] holy, Sitting — the Praise of Israel.
Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
4 In Thee did our fathers trust — they trusted, And Thou dost deliver them.
På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
5 Unto Thee they cried, and were delivered, In Thee they trusted, and were not ashamed.
de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
6 And I [am] a worm, and no man, A reproach of man, and despised of the people.
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
7 All beholding me do mock at me, They make free with the lip — shake the head,
alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
8 'Roll unto Jehovah, He doth deliver him, He doth deliver him, for he delighted in him.'
"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
9 For thou [art] He bringing me forth from the womb, Causing me to trust, On the breasts of my mother.
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
10 On Thee I have been cast from the womb, From the belly of my mother Thou [art] my God.
på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
11 Be not far from me, For adversity is near, for there is no helper.
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
12 Many bulls have surrounded me, Mighty ones of Bashan have compassed me,
Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
13 They have opened against me their mouth, A lion tearing and roaring.
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
14 As waters I have been poured out, And separated themselves have all my bones, My heart hath been like wax, It is melted in the midst of my bowels.
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
15 Dried up as an earthen vessel is my power, And my tongue is cleaving to my jaws.
min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
16 And to the dust of death thou appointest me, For surrounded me have dogs, A company of evil doers have compassed me, Piercing my hands and my feet.
Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
17 I count all my bones — they look expectingly, They look upon me,
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
18 They apportion my garments to themselves, And for my clothing they cause a lot to fall.
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
19 And Thou, O Jehovah, be not far off, O my strength, to help me haste.
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
20 Deliver from the sword my soul, From the paw of a dog mine only one.
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
21 Save me from the mouth of a lion: — And — from the horns of the high places Thou hast answered me!
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
22 I declare Thy name to my brethren, In the midst of the assembly I praise Thee.
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
23 Ye who fear Jehovah, praise ye Him, All the seed of Jacob, honour ye Him, And be afraid of Him, all ye seed of Israel.
"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
24 For He hath not despised, nor abominated, The affliction of the afflicted, Nor hath He hidden His face from him, And in his crying unto Him He heareth.
Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
25 Of Thee my praise [is] in the great assembly. My vows I complete before His fearers.
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
26 The humble do eat and are satisfied, Praise Jehovah do those seeking Him, Your heart doth live for ever.
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
27 Remember and return unto Jehovah, Do all ends of the earth, And before Thee bow themselves, Do all families of the nations,
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
28 For to Jehovah [is] the kingdom, And He is ruling among nations.
thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
29 And the fat ones of earth have eaten, And they bow themselves, Before Him bow do all going down to dust, And he [who] hath not revived his soul.
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
30 A seed doth serve Him, It is declared of the Lord to the generation.
Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
31 They come and declare His righteousness, To a people that is borne, that He hath made!
de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
