Psalms 22
1 To the Overseer, on 'The Hind of the Morning.' — A Psalm of David. My God, my God, why hast Thou forsaken me? Far from my salvation, The words of my roaring?
Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind”; en Psalme af David.
2 My God, I call by day, and Thou answerest not, And by night, and there is no silence to me.
Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
3 And Thou [art] holy, Sitting — the Praise of Israel.
Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
4 In Thee did our fathers trust — they trusted, And Thou dost deliver them.
Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
5 Unto Thee they cried, and were delivered, In Thee they trusted, and were not ashamed.
Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
6 And I [am] a worm, and no man, A reproach of man, and despised of the people.
Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
7 All beholding me do mock at me, They make free with the lip — shake the head,
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
8 'Roll unto Jehovah, He doth deliver him, He doth deliver him, for he delighted in him.'
Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
9 For thou [art] He bringing me forth from the womb, Causing me to trust, On the breasts of my mother.
„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham”!
10 On Thee I have been cast from the womb, From the belly of my mother Thou [art] my God.
Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
11 Be not far from me, For adversity is near, for there is no helper.
Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
12 Many bulls have surrounded me, Mighty ones of Bashan have compassed me,
Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13 They have opened against me their mouth, A lion tearing and roaring.
Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
14 As waters I have been poured out, And separated themselves have all my bones, My heart hath been like wax, It is melted in the midst of my bowels.
De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
15 Dried up as an earthen vessel is my power, And my tongue is cleaving to my jaws.
Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
16 And to the dust of death thou appointest me, For surrounded me have dogs, A company of evil doers have compassed me, Piercing my hands and my feet.
Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 I count all my bones — they look expectingly, They look upon me,
Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
18 They apportion my garments to themselves, And for my clothing they cause a lot to fall.
Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
19 And Thou, O Jehovah, be not far off, O my strength, to help me haste.
De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
20 Deliver from the sword my soul, From the paw of a dog mine only one.
Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
21 Save me from the mouth of a lion: — And — from the horns of the high places Thou hast answered me!
Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
22 I declare Thy name to my brethren, In the midst of the assembly I praise Thee.
Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
23 Ye who fear Jehovah, praise ye Him, All the seed of Jacob, honour ye Him, And be afraid of Him, all ye seed of Israel.
Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
24 For He hath not despised, nor abominated, The affliction of the afflicted, Nor hath He hidden His face from him, And in his crying unto Him He heareth.
I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
25 Of Thee my praise [is] in the great assembly. My vows I complete before His fearers.
Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
26 The humble do eat and are satisfied, Praise Jehovah do those seeking Him, Your heart doth live for ever.
Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
27 Remember and return unto Jehovah, Do all ends of the earth, And before Thee bow themselves, Do all families of the nations,
De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
28 For to Jehovah [is] the kingdom, And He is ruling among nations.
Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
29 And the fat ones of earth have eaten, And they bow themselves, Before Him bow do all going down to dust, And he [who] hath not revived his soul.
Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
30 A seed doth serve Him, It is declared of the Lord to the generation.
Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
31 They come and declare His righteousness, To a people that is borne, that He hath made!
Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
