Psalms 19
1 To the Overseer. — A Psalm of David. The heavens [are] recounting the honour of God, And the work of His hands The expanse [is] declaring.
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 Day to day uttereth speech, And night to night sheweth knowledge.
Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.
3 There is no speech, and there are no words. Their voice hath not been heard.
En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.
4 Into all the earth hath their line gone forth, And to the end of the world their sayings, For the sun He placed a tent in them,
Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.
5 And he, as a bridegroom, goeth out from his covering, He rejoiceth as a mighty one To run the path.
Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.
6 From the end of the heavens [is] his going out, And his revolution [is] unto their ends, And nothing is hid from his heat.
Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.
7 The law of Jehovah [is] perfect, refreshing the soul, The testimonies of Jehovah [are] stedfast, Making wise the simple,
Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.
8 The precepts of Jehovah [are] upright, Rejoicing the heart, The command of Jehovah [is] pure, enlightening the eyes,
Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.
9 The fear of Jehovah [is] clean, standing to the age, The judgments of Jehovah [are] true, They have been righteous — together.
Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser Øjnene.
10 They are more desirable than gold, Yea, than much fine gold; and sweeter than honey, Even liquid honey of the comb.
Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig; Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige.
11 Also — Thy servant is warned by them, 'In keeping them [is] a great reward.'
De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
12 Errors! who doth understand? From hidden ones declare me innocent,
Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
13 Also — from presumptuous ones keep back Thy servant, Let them not rule over me, Then am I perfect, And declared innocent of much transgression,
Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!
14 Let the sayings of my mouth, And the meditation of my heart, Be for a pleasing thing before Thee, O Jehovah, my rock, and my redeemer!
Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser. Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser!
