< Psalms 16 >
1 A Secret Treasure of David. Preserve me, O God, for I did trust in Thee.
(En miktam af David.) Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig!
2 Thou hast said to Jehovah, 'My Lord Thou [art];' My good [is] not for thine own sake;
Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.
3 For the holy ones who [are] in the land, And the honourable, all my delight [is] in them.
De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til."
4 Multiplied are their griefs, [Who] have hastened backward; I pour not out their libations of blood, Nor do I take up their names on my lips.
Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.
5 Jehovah [is] the portion of my share, and of my cup, Thou — Thou dost uphold my lot.
HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.
6 Lines have fallen to me in pleasant places, Yea, a beauteous inheritance [is] for me.
Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.
7 I bless Jehovah who hath counselled me; Also [in] the nights my reins instruct me.
Jeg vil prise HERREN, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.
8 I did place Jehovah before me continually, Because — at my right hand I am not moved.
Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.
9 Therefore hath my heart been glad, And my honour doth rejoice, Also my flesh dwelleth confidently:
Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed.
10 For Thou dost not leave my soul to Sheol, Nor givest thy saintly one to see corruption. (Sheol )
Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven. (Sheol )
11 Thou causest me to know the path of life; Fulness of joys [is] with Thy presence, Pleasant things by Thy right hand for ever!
Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt.