< Psalms 132 >

1 A Song of the Ascents. Remember, Jehovah, for David, all his afflictions.
Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
2 Who hath sworn to Jehovah. He hath vowed to the Mighty One of Jacob:
ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
3 'If I enter into the tent of my house, If I go up on the couch of my bed,
„Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
4 If I give sleep to mine eyes, To mine eyelids — slumber,
jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
5 Till I do find a place for Jehovah, Tabernacles for the Mighty One of Jacob.
førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.”
6 'Lo, we have heard it in Ephratah, We have found it in the fields of the forest.
Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
7 We come in to His tabernacles, We bow ourselves at His footstool.
Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
8 Arise, O Jehovah, to Thy rest, Thou, and the ark of Thy strength,
Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
9 Thy priests do put on righteousness, And Thy pious ones cry aloud.
Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
10 For the sake of David Thy servant, Turn not back the face of Thine anointed.
For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
11 Jehovah hath sworn truth to David, He turneth not back from it: Of the fruit of thy body, I set on the throne for thee.
Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.”
12 If thy sons keep My covenant, And My testimonies that I teach them, Their sons also for ever and ever, Do sit on the throne for thee.
Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
13 For Jehovah hath fixed on Zion, He hath desired [it] for a seat to Himself,
Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
14 This [is] My rest for ever and ever, Here do I sit, for I have desired it.
„Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
15 Her provision I greatly bless, Her needy ones I satisfy [with] bread,
Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
16 And her priests I clothe [with] salvation, And her pious ones do sing aloud.
Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
17 There I cause to spring up a horn for David, I have arranged a lamp for Mine anointed.
Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
18 His enemies I do clothe [with] shame, And upon him doth his crown flourish!
Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.

< Psalms 132 >