< Psalms 129 >
1 A Song of the Ascents. Often they distressed me from my youth, Pray, let Israel say:
De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
2 Often they distressed me from my youth, Yet they have not prevailed over me.
de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
3 Over my back have ploughers ploughed, They have made long their furrows.
Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
4 Jehovah [is] righteous, He hath cut asunder cords of the wicked.
Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
5 Confounded and turn backward do all hating Zion.
De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
6 They are as grass of the roofs, That before it was drawn out withereth,
De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
7 That hath not filled the hand of a reaper, And the bosom of a binder of sheaves.
af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
8 And the passers by have not said, 'The blessing of Jehovah [is] on you, We blessed you in the Name of Jehovah!'
Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.