Psalms 12

1 To the Overseer, on the octave. — A Psalm of David. Save, Jehovah, for the saintly hath failed, For the stedfast have ceased From the sons of men:

Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

2 Vanity they speak each with his neighbour, Lip of flattery! With heart and heart they speak.

HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

3 Jehovah doth cut off all lips of flattery, A tongue speaking great things,

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

4 Who said, 'By our tongue we do mightily: Our lips [are] our own; who [is] lord over us?'

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

5 Because of the spoiling of the poor, Because of the groaning of the needy, Now do I arise, saith Jehovah, I set in safety [him who] doth breathe for it.

dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«

6 Sayings of Jehovah [are] pure sayings; Silver tried in a furnace of earth refined sevenfold.

»For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«

7 Thou, O Jehovah, dost preserve them, Thou keepest us from this generation to the age.

HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

8 Around the wicked walk continually, According as vileness is exalted by sons of men!

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.