Psalms 12

1 To the Overseer, on the octave. — A Psalm of David. Save, Jehovah, for the saintly hath failed, For the stedfast have ceased From the sons of men:

Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.

2 Vanity they speak each with his neighbour, Lip of flattery! With heart and heart they speak.

Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

3 Jehovah doth cut off all lips of flattery, A tongue speaking great things,

De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.

4 Who said, 'By our tongue we do mightily: Our lips [are] our own; who [is] lord over us?'

Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,

5 Because of the spoiling of the poor, Because of the groaning of the needy, Now do I arise, saith Jehovah, I set in safety [him who] doth breathe for it.

dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

6 Sayings of Jehovah [are] pure sayings; Silver tried in a furnace of earth refined sevenfold.

For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.

7 Thou, O Jehovah, dost preserve them, Thou keepest us from this generation to the age.

Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.

8 Around the wicked walk continually, According as vileness is exalted by sons of men!

Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.