< Psalms 104 >
1 Bless, O my soul, Jehovah! Jehovah, my God, Thou hast been very great, Honour and majesty Thou hast put on.
Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
2 Covering himself [with] light as a garment, Stretching out the heavens as a curtain,
Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
3 Who is laying the beam of His upper chambers in the waters, Who is making thick clouds His chariot, Who is walking on wings of wind,
Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
4 Making His messengers — the winds, His ministers — the flaming fire.
Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
5 He hath founded earth on its bases, It is not moved to the age and for ever.
Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
6 The abyss! as with clothing Thou hast covered it, Above hills do waters stand.
Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
7 From Thy rebuke they flee, From the voice of Thy thunder haste away.
De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
8 They go up hills — they go down valleys, Unto a place Thou hast founded for them.
Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
9 A border Thou hast set, they pass not over, They turn not back to cover the earth.
Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
10 Who is sending forth fountains in valleys, Between hills they go on.
Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
11 They water every beast of the field, Wild asses break their thirst.
De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
12 By them the fowl of the heavens doth dwell, From between the branches They give forth the voice.
Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
13 Watering hills from His upper chambers, From the fruit of Thy works is the earth satisfied.
Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
14 Causing grass to spring up for cattle, And herb for the service of man, To bring forth bread from the earth,
Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
15 And wine — it rejoiceth the heart of man, To cause the face to shine from oil, And bread — the heart of man it supporteth.
Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
16 Satisfied [are] the trees of Jehovah, Cedars of Lebanon that He hath planted,
Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
17 Where birds do make nests, The stork — the firs [are] her house.
der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
18 The high hills [are] for wild goats, Rocks [are] a refuge for conies,
De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
19 He made the moon for seasons, The sun hath known his place of entrance.
Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
20 Thou settest darkness, and it is night, In it doth every beast of the forest creep.
Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
21 The young lions are roaring for prey, And to seek from God their food.
De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
22 The sun riseth, they are gathered, And in their dens they crouch.
Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
23 Man goeth forth to his work, And to his service — till evening.
Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
24 How many have been Thy works, O Jehovah, All of them in wisdom Thou hast made, Full is the earth of thy possessions.
Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
25 This, the sea, great and broad of sides, There [are] moving things — innumerable, Living creatures — small with great.
Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
26 There do ships go: leviathan, That Thou hast formed to play in it.
Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
27 All of them unto Thee do look, To give their food in its season.
De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
28 Thou dost give to them — they gather, Thou dost open Thy hand — they [are] satisfied [with] good.
Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
29 Thou hidest Thy face — they are troubled, Thou gatherest their spirit — they expire, And unto their dust they turn back.
Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
30 Thou sendest out Thy Spirit, they are created, And Thou renewest the face of the ground.
Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
31 The honour of Jehovah is to the age, Jehovah rejoiceth in His works,
Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
32 Who is looking to earth, and it trembleth, He cometh against hills, and they smoke.
Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
33 I sing to Jehovah during my life, I sing praise to my God while I exist.
Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
34 Sweet is my meditation on Him, I — I do rejoice in Jehovah.
Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
35 Consumed are sinners from the earth, And the wicked are no more. Bless, O my soul, Jehovah. Praise ye Jehovah!
Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.