< Psalms 10 >

1 Why, Jehovah, dost Thou stand at a distance? Thou dost hide in times of adversity,
Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?
2 Through the pride of the wicked, Is the poor inflamed, They are caught in devices that they devised.
Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.
3 Because the wicked hath boasted Of the desire of his soul, And a dishonest gainer he hath blessed, He hath despised Jehovah.
Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.
4 The wicked according to the height of his face, inquireth not. 'God is not!' [are] all his devices.
Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.
5 Pain do his ways at all times, On high [are] Thy judgments before him, All his adversaries — he puffeth at them.
Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.
6 He hath said in his heart, 'I am not moved,' To generation and generation not in evil.
Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.
7 Of oaths his mouth is full, And deceits, and fraud: Under his tongue [is] perverseness and iniquity,
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.
8 He doth sit in an ambush of the villages, In secret places he doth slay the innocent. His eyes for the afflicted watch secretly,
Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.
9 He lieth in wait in a secret place, as a lion in a covert. He lieth in wait to catch the poor, He catcheth the poor, drawing him into his net.
Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.
10 He is bruised — he boweth down, Fallen by his mighty ones hath the afflicted.
Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.
11 He said in his heart, 'God hath forgotten, He hath hid His face, He hath never seen.'
Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
12 Arise, O Jehovah! O God, lift up Thy hand! Forget not the humble.
Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
13 Wherefore hath the wicked despised God? He hath said in his heart, 'It is not required.'
Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
14 Thou hast seen, For Thou perverseness and anger beholdest; By giving into Thy hand, On Thee doth the afflicted leave [it], Of the fatherless Thou hast been an helper.
Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
15 Break the arm of the wicked and the evil, Seek out his wickedness, find none;
Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
16 Jehovah [is] king to the age, and for ever, The nations have perished out of His land!
Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
17 The desire of the humble Thou hast heard, O Jehovah. Thou preparest their heart; Thou causest Thine ear to attend,
Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
18 To judge the fatherless and bruised: He addeth no more to oppress — man of the earth!
for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.

< Psalms 10 >