Proverbs 1
1 Proverbs of Solomon, son of David, king of Israel:
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 For knowing wisdom and instruction, For understanding sayings of intelligence,
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 For receiving the instruction of wisdom, Righteousness, judgment, and uprightness,
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 For giving to simple ones — prudence, To a youth — knowledge and discretion.
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 (The wise doth hear and increaseth learning, And the intelligent doth obtain counsels.)
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 For understanding a proverb and its sweetness, Words of the wise and their acute sayings.
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 Fear of Jehovah [is] a beginning of knowledge, Wisdom and instruction fools have despised!
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 Hear, my son, the instruction of thy father, And leave not the law of thy mother,
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 For a graceful wreath [are] they to thy head, And chains to thy neck.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 My son, if sinners entice thee be not willing.
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 If they say, 'Come with us, we lay wait for blood, We watch secretly for the innocent without cause,
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 Every precious substance we find, We fill our houses [with] spoil,
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 Thy lot thou dost cast among us, One purse is — to all of us.'
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 My son! go not in the way with them, Withhold thy foot from their path,
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 For their feet to evil do run, And they haste to shed blood.
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 Surely in vain is the net spread out before the eyes of any bird.
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 And they for their own blood lay wait, They watch secretly for their own lives.
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 So [are] the paths of every gainer of dishonest gain, The life of its owners it taketh.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Wisdom in an out-place crieth aloud, In broad places she giveth forth her voice,
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 At the head of the multitudes she calleth, In the openings of the gates, In the city her sayings she saith:
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 'Till when, ye simple, do ye love simplicity? And have scorners their scorning desired? And do fools hate knowledge?
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 Turn back at my reproof, lo, I pour forth to you my spirit, I make known my words with you.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Because I have called, and ye refuse, I stretched out my hand, and none is attending,
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 And ye slight all my counsel, And my reproof ye have not desired.
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 I also in your calamity do laugh, I deride when your fear cometh,
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 When your fear cometh as destruction, And your calamity as a hurricane doth come, When on you come adversity and distress.
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Then they call me, and I do not answer, They seek me earnestly, and find me not.
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 Because that they have hated knowledge, And the fear of Jehovah have not chosen.
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 They have not consented to my counsel, They have despised all my reproof,
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 And they eat of the fruit of their way, And from their own counsels they are filled.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 For the turning of the simple slayeth them, And the security of the foolish destroyeth them.
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 And whoso is hearkening to me dwelleth confidently, And [is] quiet from fear of evil!'
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
