Proverbs 9
1 Wisdom hath builded her house, She hath hewn out her pillars — seven.
Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
2 She hath slaughtered her slaughter, She hath mingled her wine, Yea, she hath arranged her table.
slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;
3 She hath sent forth her damsels, She crieth on the tops of the high places of the city:
hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:
4 'Who [is] simple? let him turn aside hither.' Whoso lacketh heart: she hath said to him,
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
5 'Come, eat of my bread, And drink of the wine I have mingled.
Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
6 Forsake ye, the simple, and live, And be happy in the way of understanding.
Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!
7 The instructor of a scorner Is receiving for it — shame, And a reprover of the wicked — his blemish.
Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;
8 Reprove not a scorner, lest he hate thee, Give reproof to the wise, and he loveth thee.
revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;
9 Give to the wise, and he is wiser still, Make known to the righteous, And he increaseth learning.
giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.
10 The commencement of wisdom [is] the fear of Jehovah, And a knowledge of the Holy Ones [is] understanding.
HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.
11 For by me do thy days multiply, And added to thee are years of life.
Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.
12 If thou hast been wise, thou hast been wise for thyself, And thou hast scorned — thyself bearest [it].
Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
13 A foolish woman [is] noisy, Simple, and hath not known what.
Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
14 And she hath sat at the opening of her house, On a throne — the high places of the city,
hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje
15 To call to those passing by the way, Who are going straight [on] their paths.
og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
16 'Who [is] simple? let him turn aside hither.' And whoso lacketh heart — she said to him,
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
17 'Stolen waters are sweet, And hidden bread is pleasant.'
Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
