Proverbs 6
1 My son! if thou hast been surety for thy friend, Hast stricken for a stranger thy hand,
Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
2 Hast been snared with sayings of thy mouth, Hast been captured with sayings of thy mouth,
har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
3 Do this now, my son, and be delivered, For thou hast come into the hand of thy friend. Go, trample on thyself, and strengthen thy friend,
Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
4 Give not sleep to thine eyes, And slumber to thine eyelids,
Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
5 Be delivered as a roe from the hand, And as a bird from the hand of a fowler.
Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Go unto the ant, O slothful one, See her ways and be wise;
Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
7 Which hath not captain, overseer, and ruler,
Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
8 She doth prepare in summer her bread, She hath gathered in harvest her food.
bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
9 Till when, O slothful one, dost thou lie? When dost thou arise from thy sleep?
Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
10 A little sleep, a little slumber, A little clasping of the hands to rest,
Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
11 And thy poverty hath come as a traveller, And thy want as an armed man.
Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
12 A man of worthlessness, a man of iniquity, Walking [with] perverseness of mouth,
Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
13 Winking with his eyes, speaking with his feet, Directing with his fingers,
den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
14 Frowardness [is] in his heart, devising evil at all times, Contentions he sendeth forth.
den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
15 Therefore suddenly cometh his calamity, Instantly he is broken — and no healing.
Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
16 These six hath Jehovah hated, Yea, seven [are] abominations to His soul.
Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
17 Eyes high — tongues false — And hands shedding innocent blood —
Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
18 A heart devising thoughts of vanity — Feet hasting to run to evil —
et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
19 A false witness [who] doth breathe out lies — And one sending forth contentions between brethren.
den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
20 Keep, my son, the command of thy father, And leave not the law of thy mother.
Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 Bind them on thy heart continually, Tie them on thy neck.
Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
22 In thy going up and down, it leadeth thee, In thy lying down, it watcheth over thee, And thou hast awaked — it talketh [with] thee.
Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
23 For a lamp [is] the command, And the law a light, And a way of life [are] reproofs of instruction,
Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
24 To preserve thee from an evil woman, From the flattery of the tongue of a strange woman.
at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
25 Desire not her beauty in thy heart, And let her not take thee with her eyelids.
Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
26 For a harlot consumeth unto a cake of bread, And an adulteress the precious soul hunteth.
Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
27 Doth a man take fire into his bosom, And are his garments not burnt?
Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
28 Doth a man walk on the hot coals, And are his feet not scorched?
Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
29 So [is] he who hath gone in unto the wife of his neighbour, None who doth touch her is innocent.
Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
30 They do not despise the thief, When he stealeth to fill his soul when he is hungry,
Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
31 And being found he repayeth sevenfold, All the substance of his house he giveth.
men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
32 He who committeth adultery [with] a woman lacketh heart, He is destroying his soul who doth it.
Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
33 A stroke and shame he doth find, And his reproach is not wiped away,
Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
34 For jealousy [is] the fury of a man, And he doth not spare in a day of vengeance.
Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
35 He accepteth not the appearance of any atonement, Yea, he doth not consent, Though thou dost multiply bribes!
han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
