Proverbs 5
1 My son! to my wisdom give attention, To mine understanding incline thine ear,
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 To observe thoughtfulness, And knowledge do thy lips keep.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 For the lips of a strange woman drop honey, And smoother than oil [is] her mouth,
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 And her latter end [is] bitter as wormwood, Sharp as a sword [with] mouths.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 The path of life — lest thou ponder, Moved have her paths — thou knowest not.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 And now, ye sons, hearken to me, And turn not from sayings of my mouth.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Keep far from off her thy way, And come not near unto the opening of her house,
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 Lest thou give to others thy honour, And thy years to the fierce,
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 Lest strangers be filled [with] thy power, And thy labours in the house of a stranger,
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 And thou hast howled in thy latter end, In the consumption of thy flesh and thy food,
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 And hast said, 'How have I hated instruction, And reproof hath my heart despised,
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 And I have not hearkened to the voice of my directors, And to my teachers have not inclined mine ear.
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 As a little thing I have been all evil, In the midst of an assembly and a company.
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Drink waters out of thine own cistern, Even flowing ones out of thine own well.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Let thy fountains be scattered abroad, In broad places rivulets of waters.
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Let them be to thee for thyself, And not to strangers with thee.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Let thy fountain be blessed, And rejoice because of the wife of thy youth,
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 A hind of loves, and a roe of grace! Let her loves satisfy thee at all times, In her love magnify thyself continually.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 And why dost thou magnify thyself, My son, with a stranger? And embrace the bosom of a strange woman?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 For over-against the eyes of Jehovah are the ways of each, And all his paths He is pondering.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 His own iniquities do capture the wicked, And with the ropes of his sin he is holden.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 He dieth without instruction, And in the abundance of his folly magnifieth himself!
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
