Proverbs 30
1 Words of a Gatherer, son of an obedient one, the declaration, an affirmation of the man: — I have wearied myself [for] God, I have wearied myself [for] God, and am consumed.
Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
2 For I am more brutish than any one, And have not the understanding of a man.
Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
3 Nor have I learned wisdom, Yet the knowledge of Holy Ones I know.
Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
4 Who went up to heaven, and cometh down? Who hath gathered the wind in his fists? Who hath bound waters in a garment? Who established all ends of the earth? What [is] His name? and what His son's name? Surely thou knowest!
Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
5 Every saying of God [is] tried, A shield He [is] to those trusting in Him.
Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
6 Add not to His words, lest He reason with thee, And thou hast been found false.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
7 Two things I have asked from Thee, Withhold not from me before I die.
Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Vanity and a lying word put far from me, Poverty or wealth give not to me, Cause me to eat the bread of my portion,
Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
9 Lest I become satiated, and have denied, And have said, 'Who [is] Jehovah?' And lest I be poor, and have stolen, And have laid hold of the name of my God.
at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
10 Accuse not a servant unto his lord, Lest he disesteem thee, and thou be found guilty.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
11 A generation [is], that lightly esteemeth their father, And their mother doth not bless.
Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
12 A generation — pure in their own eyes, But from their own filth not washed.
der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
13 A generation — how high are their eyes, Yea, their eyelids are lifted up.
der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
14 A generation — swords [are] their teeth, And knives — their jaw-teeth, To consume the poor from earth, And the needy from [among] men.
der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
15 To the leech [are] two daughters, 'Give, give, Lo, three things are not satisfied, Four have not said 'Sufficiency;'
Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
16 Sheol, and a restrained womb, Earth — it [is] not satisfied [with] water, And fire — it hath not said, 'Sufficiency,' (Sheol h7585)
Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
17 An eye that mocketh at a father, And despiseth to obey a mother, Dig it out do ravens of the valley, And eat it do young eagles.
Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
18 Three things have been too wonderful for me, Yea, four that I have not known:
Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
19 The way of the eagle in the heavens, The way of a serpent on a rock, The way of a ship in the heart of the sea, And the way of a man in youth.
Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
20 So — the way of an adulterous woman, She hath eaten and hath wiped her mouth, And hath said, 'I have not done iniquity.'
Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
21 For three things hath earth been troubled, And for four — it is not able to bear:
Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
22 For a servant when he reigneth, And a fool when he is satisfied with bread,
Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
23 For a hated one when she ruleth, And a maid-servant when she succeedeth her mistress.
under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
24 Four [are] little ones of earth, And they are made wiser than the wise:
Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
25 The ants [are] a people not strong, And they prepare in summer their food,
Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
26 Conies [are] a people not strong, And they place in a rock their house,
Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
27 A king there is not to the locust, And it goeth out — each one shouting,
Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
28 A spider with two hands taketh hold, And is in the palaces of a king.
Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
29 Three there are going well, Yea, four are good in going:
Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
30 An old lion — mighty among beasts, That turneth not back from the face of any,
Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
31 A girt one of the loins, or a he-goat, And a king — no rising up with him.
Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
32 If thou hast been foolish in lifting up thyself, And if thou hast devised evil — hand to mouth!
Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
33 For the churning of milk bringeth out butter, And the wringing of the nose bringeth out blood, And the forcing of anger bringeth out strife!
Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
