Proverbs 24
1 Be not envious of evil men, And desire not to be with them.
Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
2 For destruction doth their heart meditate, And perverseness do their lips speak.
Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
3 By wisdom is a house builded, And by understanding it establisheth itself.
Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
4 And by knowledge the inner parts are filled, [With] all precious and pleasant wealth.
og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
5 Mighty [is] the wise in strength, And a man of knowledge is strengthening power,
En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
6 For by plans thou makest for thyself war, And deliverance [is] in a multitude of counsellors.
Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
7 Wisdom [is] high for a fool, In the gate he openeth not his mouth.
Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
8 Whoso is devising to do evil, Him they call a master of wicked thoughts.
Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
9 The thought of folly [is] sin, And an abomination to man [is] a scorner.
Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
10 Thou hast shewed thyself weak in a day of adversity, Straitened is thy power,
Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
11 If [from] delivering those taken to death, And those slipping to the slaughter — thou keepest back.
Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
12 When thou sayest, 'Lo, we knew not this.' Is not the Ponderer of hearts He who understandeth? And the Keeper of thy soul He who knoweth? And He hath rendered to man according to his work.
Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
13 Eat my son, honey that [is] good, And the honeycomb — sweet to thy palate.
Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
14 So [is] the knowledge of wisdom to thy soul, If thou hast found that there is a posterity And thy hope is not cut off.
lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
15 Lay not wait, O wicked one, At the habitation of the righteous. Do not spoil his resting-place.
Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
16 For seven [times] doth the righteous fall and rise, And the wicked stumble in evil.
Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
17 In the falling of thine enemy rejoice not, And in his stumbling let not thy heart be joyful,
Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
18 Lest Jehovah see, and [it be] evil in His eyes, And He hath turned from off him His anger.
at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
19 Fret not thyself at evil doers, Be not envious at the wicked,
Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
20 For there is not a posterity to the evil, The lamp of the wicked is extinguished.
Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
21 Fear Jehovah, my son, and the king, With changers mix not up thyself,
Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
22 For suddenly doth their calamity rise, And the ruin of them both — who knoweth!
Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
23 These also are for the wise: — To discern faces in judgment is not good.
Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
24 Whoso is saying to the wicked, 'Thou [art] righteous,' Peoples execrate him — nations abhor him.
Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
25 And to those reproving it is pleasant, And on them cometh a good blessing.
Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26 Lips he kisseth who is returning straightforward words.
Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
27 Prepare in an out-place thy work, And make it ready in the field — go afterwards, Then thou hast built thy house.
Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
28 Be not a witness for nought against thy neighbour, Or thou hast enticed with thy lips.
Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
29 Say not, 'As he did to me, so I do to him, I render to each according to his work.'
Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
30 Near the field of a slothful man I passed by, And near the vineyard of a man lacking heart.
Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
31 And lo, it hath gone up — all of it — thorns! Covered its face have nettles, And its stone wall hath been broken down.
og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
32 And I see — I — I do set my heart, I have seen — I have received instruction,
Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
33 A little sleep — a little slumber — A little folding of the hands to lie down.
At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
34 And thy poverty hath come [as] a traveller, And thy want as an armed man!
saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
