Proverbs 23
1 When thou sittest to eat with a ruler, Thou considerest diligently that which [is] before thee,
Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
2 And thou hast put a knife to thy throat, If thou [art] a man of appetite.
og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
3 Have no desire to his dainties, seeing it [is] lying food.
Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
4 Labour not to make wealth, From thine own understanding cease, Dost thou cause thine eyes to fly upon it? Then it is not.
Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
5 For wealth maketh to itself wings, As an eagle it flieth to the heavens.
Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
6 Eat not the bread of an evil eye, And have no desire to his dainties,
Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
7 For as he hath thought in his soul, so [is] he, 'Eat and drink,' saith he to thee, And his heart [is] not with thee.
thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Thy morsel thou hast eaten thou dost vomit up, And hast marred thy words that [are] sweet.
Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
9 In the ears of a fool speak not, For he treadeth on the wisdom of thy words.
Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
10 Remove not a border of olden times, And into fields of the fatherless enter not,
Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
11 For their Redeemer [is] strong, He doth plead their cause with thee.
thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
12 Bring in to instruction thy heart, And thine ear to sayings of knowledge.
Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
13 Withhold not from a youth chastisement, When thou smitest him with a rod he dieth not.
Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 My son, if thy heart hath been wise, My heart rejoiceth, even mine,
Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
16 And my reins exult when thy lips speak uprightly.
og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
17 Let not thy heart be envious at sinners, But — in the fear of Jehovah all the day.
Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
18 For, is there a posterity? Then thy hope is not cut off.
en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
19 Hear thou, my son, and be wise, And make happy in the way thy heart,
Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
20 Be not thou among quaffers of wine, Among gluttonous ones of flesh,
Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
21 For the quaffer and glutton become poor, And drowsiness clotheth with rags.
thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22 Hearken to thy father, who begat thee, And despise not thy mother when she hath become old.
Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23 Truth buy, and sell not, Wisdom, and instruction, and understanding,
Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24 The father of the righteous rejoiceth greatly, The begetter of the wise rejoiceth in him.
Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 Rejoice doth thy father and thy mother, Yea, she that bare thee is joyful.
din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 Give, my son, thy heart to me, And let thine eyes watch my ways.
Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 For a harlot [is] a deep ditch, And a strange woman [is] a strait pit.
Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
28 She also, as catching prey, lieth in wait, And the treacherous among men she increaseth.
ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 Who hath woe? who hath sorrow? Who hath contentions? who hath plaint? Who hath wounds without cause? Who hath redness of eyes?
Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
30 Those tarrying by the wine, Those going in to search out mixed wine.
De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
31 See not wine when it showeth itself red, When it giveth in the cup its colour, It goeth up and down through the upright.
Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
32 Its latter end — as a serpent it biteth, And as a basilisk it stingeth.
men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
33 Thine eyes see strange women, And thy heart speaketh perverse things.
dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
34 And thou hast been as one lying down in the heart of the sea, And as one lying down on the top of a mast.
du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
35 'They smote me, I have not been sick, They beat me, I have not known. When I awake — I seek it yet again!'
"De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
