Proverbs 23
1 When thou sittest to eat with a ruler, Thou considerest diligently that which [is] before thee,
Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
2 And thou hast put a knife to thy throat, If thou [art] a man of appetite.
og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
3 Have no desire to his dainties, seeing it [is] lying food.
Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
4 Labour not to make wealth, From thine own understanding cease, Dost thou cause thine eyes to fly upon it? Then it is not.
Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
5 For wealth maketh to itself wings, As an eagle it flieth to the heavens.
Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
6 Eat not the bread of an evil eye, And have no desire to his dainties,
Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
7 For as he hath thought in his soul, so [is] he, 'Eat and drink,' saith he to thee, And his heart [is] not with thee.
Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Thy morsel thou hast eaten thou dost vomit up, And hast marred thy words that [are] sweet.
Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
9 In the ears of a fool speak not, For he treadeth on the wisdom of thy words.
Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
10 Remove not a border of olden times, And into fields of the fatherless enter not,
Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
11 For their Redeemer [is] strong, He doth plead their cause with thee.
Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
12 Bring in to instruction thy heart, And thine ear to sayings of knowledge.
Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
13 Withhold not from a youth chastisement, When thou smitest him with a rod he dieth not.
Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 My son, if thy heart hath been wise, My heart rejoiceth, even mine,
Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
16 And my reins exult when thy lips speak uprightly.
og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
17 Let not thy heart be envious at sinners, But — in the fear of Jehovah all the day.
Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
18 For, is there a posterity? Then thy hope is not cut off.
Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
19 Hear thou, my son, and be wise, And make happy in the way thy heart,
Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
20 Be not thou among quaffers of wine, Among gluttonous ones of flesh,
Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
21 For the quaffer and glutton become poor, And drowsiness clotheth with rags.
Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
22 Hearken to thy father, who begat thee, And despise not thy mother when she hath become old.
Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
23 Truth buy, and sell not, Wisdom, and instruction, and understanding,
Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
24 The father of the righteous rejoiceth greatly, The begetter of the wise rejoiceth in him.
Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
25 Rejoice doth thy father and thy mother, Yea, she that bare thee is joyful.
Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
26 Give, my son, thy heart to me, And let thine eyes watch my ways.
Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
27 For a harlot [is] a deep ditch, And a strange woman [is] a strait pit.
Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
28 She also, as catching prey, lieth in wait, And the treacherous among men she increaseth.
Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
29 Who hath woe? who hath sorrow? Who hath contentions? who hath plaint? Who hath wounds without cause? Who hath redness of eyes?
Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
30 Those tarrying by the wine, Those going in to search out mixed wine.
De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
31 See not wine when it showeth itself red, When it giveth in the cup its colour, It goeth up and down through the upright.
Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
32 Its latter end — as a serpent it biteth, And as a basilisk it stingeth.
Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
33 Thine eyes see strange women, And thy heart speaketh perverse things.
dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
34 And thou hast been as one lying down in the heart of the sea, And as one lying down on the top of a mast.
og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
35 'They smote me, I have not been sick, They beat me, I have not known. When I awake — I seek it yet again!'
„De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
