Proverbs 17
1 Better [is] a dry morsel, and rest with it, Than a house full of the sacrifices of strife.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 A wise servant ruleth over a son causing shame, And in the midst of brethren He apportioneth an inheritance.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 A refining pot [is] for silver, and a furnace for gold, And the trier of hearts [is] Jehovah.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 An evil doer is attentive to lips of vanity, Falsehood is giving ear to a mischievous tongue.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 Whoso is mocking at the poor Hath reproached his Maker, Whoso is rejoicing at calamity is not acquitted.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 Sons' sons [are] the crown of old men, And the glory of sons [are] their fathers.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 Not comely for a fool is a lip of excellency, Much less for a noble a lip of falsehood.
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 A stone of grace [is] the bribe in the eyes of its possessors, Whithersoever it turneth, it prospereth.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 Whoso is covering transgression is seeking love, And whoso is repeating a matter Is separating a familiar friend.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 Rebuke cometh down on the intelligent More than a hundred stripes on a fool.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 An evil man seeketh only rebellion, And a fierce messenger is sent against him.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 The meeting of a bereaved bear by a man, And — not a fool in his folly.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 Whoso is returning evil for good, Evil moveth not from his house.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 The beginning of contention [is] a letting out of waters, And before it is meddled with leave the strife.
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 Whoso is justifying the wicked, And condemning the righteous, Even both of these [are] an abomination to Jehovah.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Why [is] this — a price in the hand of a fool to buy wisdom, And a heart there is none?
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 At all times is the friend loving, And a brother for adversity is born.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 A man lacking heart is striking hands, A surety he becometh before his friend.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 Whoso is loving transgression is loving debate, Whoso is making high his entrance is seeking destruction.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 The perverse of heart findeth not good, And the turned in his tongue falleth into evil.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 Whoso is begetting a fool hath affliction for it, Yea, the father of a fool rejoiceth not.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 A rejoicing heart doth good to the body, And a smitten spirit drieth the bone.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 A bribe from the bosom the wicked taketh, To turn aside the paths of judgment.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 The face of the intelligent [is] to wisdom, And the eyes of a fool — at the end of the earth.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 A provocation to his father [is] a foolish son, And bitterness to her that bare him.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 Also, to fine the righteous is not good, To smite nobles for uprightness.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 One acquainted with knowledge is sparing his words, And the cool of temper [is] a man of understanding.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Even a fool keeping silence is reckoned wise, He who is shutting his lips intelligent!
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
