< Proverbs 12 >
1 Whoso is loving instruction, is loving knowledge, And whoso is hating reproof [is] brutish.
Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
2 The good bringeth forth favour from Jehovah, And the man of wicked devices He condemneth.
Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
3 A man is not established by wickedness, And the root of the righteous is not moved.
Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
4 A virtuous woman [is] a crown to her husband, And as rottenness in his bones [is] one causing shame.
En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
5 The thoughts of the righteous [are] justice, The counsels of the wicked — deceit.
De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
6 The words of the wicked [are]: 'Lay wait for blood,' And the mouth of the upright delivereth them.
De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
7 Overthrow the wicked, and they are not, And the house of the righteous standeth.
De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
8 According to his wisdom is a man praised, And the perverted of heart becometh despised.
En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
9 Better [is] the lightly esteemed who hath a servant, Than the self-honoured who lacketh bread.
Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
10 The righteous knoweth the life of his beast, And the mercies of the wicked [are] cruel.
Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
11 Whoso is tilling the ground is satisfied [with] bread, And whoso is pursuing vanities is lacking heart,
Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
12 The wicked hath desired the net of evil doers, And the root of the righteous giveth.
Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
13 In transgression of the lips [is] the snare of the wicked, And the righteous goeth out from distress.
I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
14 From the fruit of the mouth [is] one satisfied [with] good, And the deed of man's hands returneth to him.
En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
15 The way of a fool [is] right in his own eyes, And whoso is hearkening to counsel [is] wise.
Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
16 The fool — in a day is his anger known, And the prudent is covering shame.
Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
17 Whoso uttereth faithfulness declareth righteousness, And a false witness — deceit.
Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
18 A rash speaker is like piercings of a sword, And the tongue of the wise is healing.
Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
19 The lip of truth is established for ever, And for a moment — a tongue of falsehood.
Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
20 Deceit [is] in the heart of those devising evil, And to those counselling peace [is] joy.
Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
21 No iniquity is desired by the righteous, And the wicked have been full of evil.
Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
22 An abomination to Jehovah [are] lying lips, And stedfast doers [are] his delight.
Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
23 A prudent man is concealing knowledge, And the heart of fools proclaimeth folly.
Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
24 The hand of the diligent ruleth, And slothfulness becometh tributary.
De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
25 Sorrow in the heart of a man boweth down, And a good word maketh him glad.
Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
26 The righteous searcheth his companion, And the way of the wicked causeth them to err.
Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
27 The slothful roasteth not his hunting, And the wealth of a diligent man is precious.
Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
28 In the path of righteousness [is] life, And in the way of [that] path [is] no death!
Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.