Job 38
1 And Jehovah answereth Job out of the whirlwind, and saith: —
Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2 Who [is] this — darkening counsel, By words without knowledge?
"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
3 Gird, I pray thee, as a man, thy loins, And I ask thee, and cause thou Me to know.
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
4 Where wast thou when I founded earth? Declare, if thou hast known understanding.
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
5 Who placed its measures — if thou knowest? Or who hath stretched out upon it a line?
Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
6 On what have its sockets been sunk? Or who hath cast its corner-stone?
Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
7 In the singing together of stars of morning, And all sons of God shout for joy,
mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
8 And He shutteth up with doors the sea, In its coming forth, from the womb it goeth out.
Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
9 In My making a cloud its clothing, And thick darkness its swaddling band,
dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
10 And I measure over it My statute, And place bar and doors,
dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
11 And say, 'Hitherto come thou, and add not, And a command is placed On the pride of thy billows.'
og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
12 Hast thou commanded morning since thy days? Causest thou the dawn to know its place?
Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
13 To take hold on the skirts of the earth, And the wicked are shaken out of it,
så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
14 It turneth itself as clay of a seal And they station themselves as clothed.
så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
15 And withheld from the wicked is their light, And the arm lifted up is broken.
De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
16 Hast thou come in to springs of the sea? And in searching the deep Hast thou walked up and down?
Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
17 Revealed to thee were the gates of death? And the gates of death-shade dost thou see?
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18 Thou hast understanding, Even unto the broad places of earth! Declare — if thou hast known it all.
Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
19 Where [is] this — the way light dwelleth? And darkness, where [is] this — its place?
Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
20 That thou dost take it unto its boundary, And that thou dost understand The paths of its house.
så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
21 Thou hast known — for then thou art born And the number of thy days [are] many!
Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22 Hast thou come in unto the treasure of snow? Yea, the treasures of hail dost thou see?
Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23 That I have kept back for a time of distress, For a day of conflict and battle.
den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24 Where [is] this, the way light is apportioned? It scattereth an east wind over the earth.
Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
25 Who hath divided for the flood a conduit? And a way for the lightning of the voices?
Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26 To cause [it] to rain on a land — no man, A wilderness — no man in it.
for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
27 To satisfy a desolate and waste place, And to cause to shoot up The produce of the tender grass?
for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
28 Hath the rain a father? Or who hath begotten the drops of dew?
Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
29 From whose belly came forth the ice? And the hoar-frost of the heavens, Who hath begotten it?
Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
30 As a stone waters are hidden, And the face of the deep is captured.
Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
31 Dost thou bind sweet influences of Kimah? Or the attractions of Kesil dost thou open?
Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
32 Dost thou bring out Mazzaroth in its season? And Aysh for her sons dost thou comfort?
Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
33 Hast thou known the statutes of heaven? Or dost thou appoint Its dominion in the earth?
Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
34 Dost thou lift up to the cloud thy voice, And abundance of water doth cover thee?
Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
35 Dost thou send out lightnings, and they go And say unto thee, 'Behold us?'
Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
36 Who hath put in the inward parts wisdom? Or who hath given To the covered part understanding?
Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
37 Who doth number the clouds by wisdom? And the bottles of the heavens, Who doth cause to lie down,
Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
38 In the hardening of dust into hardness, And clods cleave together?
når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
39 Dost thou hunt for a lion prey? And the desire of young lions fulfil?
Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
40 When they bow down in dens — Abide in a thicket for a covert?
når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
41 Who doth prepare for a raven his provision, When his young ones cry unto God? They wander without food.
Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
