Job 33
1 And yet, I pray thee, O Job, Hear my speech and [to] all my words give ear.
Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
2 Lo, I pray thee, I have opened my mouth, My tongue hath spoken in the palate.
Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
3 Of the uprightness of my heart [are] my sayings, And knowledge have my lips clearly spoken.
Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
4 The Spirit of God hath made me, And the breath of the Mighty doth quicken me.
Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
5 If thou art able — answer me, Set in array before me — station thyself.
Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
6 Lo, I [am], according to thy word, for God, From the clay I — I also, have been formed.
Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
7 Lo, my terror doth not frighten thee, And my burden on thee is not heavy.
Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
8 Surely — thou hast said in mine ears, And the sounds of words I hear:
Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
9 'Pure [am] I, without transgression, Innocent [am] I, and I have no iniquity.
Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
10 Lo, occasions against me He doth find, He doth reckon me for an enemy to Him,
Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
11 He doth put in the stocks my feet, He doth watch all my paths.'
han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
12 Lo, [in] this thou hast not been righteous, I answer thee, that greater is God than man.
Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
13 Wherefore against Him hast thou striven, When [for] all His matters He answereth not?
Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
14 For once doth God speak, and twice, (He doth not behold it.)
Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
15 In a dream — a vision of night, In the falling of deep sleep on men, In slumberings on a bed.
I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
16 Then He uncovereth the ear of men, And for their instruction sealeth:
da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
17 To turn aside man [from] doing, And pride from man He concealeth.
for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
18 He keepeth back his soul from corruption, And his life from passing away by a dart.
for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
19 And he hath been reproved With pain on his bed, And the strife of his bones [is] enduring.
Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
20 And his life hath nauseated bread, And his soul desirable food.
saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21 His flesh is consumed from being seen, And high are his bones, they were not seen!
hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
22 And draw near to the pit doth his soul, And his life to those causing death.
og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
23 If there is by him a messenger, An interpreter — one of a thousand, To declare for man his uprightness:
Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
24 Then He doth favour him and saith, 'Ransom him from going down to the pit, I have found an atonement.'
Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
25 Fresher [is] his flesh than a child's, He returneth to the days of his youth.
da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
26 He maketh supplication unto God, And He accepteth him. And he seeth His face with shouting, And He returneth to man His righteousness.
Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
27 He looketh on men, and saith, 'I sinned, And uprightness I have perverted, And it hath not been profitable to me.
Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
28 He hath ransomed my soul From going over into the pit, And my life on the light looketh.'
Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
29 Lo, all these doth God work, Twice — thrice with man,
Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
30 To bring back his soul from the pit, To be enlightened with the light of the living.
for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
31 Attend, O Job, hearken to me, Keep silent, and I — I do speak.
Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
32 If there are words — answer me, Speak, for I have a desire to justify thee.
Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
33 If there are not — hearken thou to me, Keep silent, and I teach thee wisdom.
Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
