Job 31
1 A covenant I made for mine eyes, And what — do I attend to a virgin?
Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
2 And what [is] the portion of God from above? And the inheritance of the Mighty from the heights?
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
3 Is not calamity to the perverse? And strangeness to workers of iniquity?
Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
4 Doth not He see my ways, And all my steps number?
Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 If I have walked with vanity, And my foot doth hasten to deceit,
Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
6 He doth weigh me in righteous balances, And God doth know my integrity.
på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
7 If my step doth turn aside from the way, And after mine eyes hath my heart gone, And to my hands cleaved hath blemish,
er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
8 Let me sow — and another eat, And my products let be rooted out.
da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
9 If my heart hath been enticed by woman, And by the opening of my neighbour I laid wait,
Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
10 Grind to another let my wife, And over her let others bend.
så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
11 For it [is] a wicked thing, and a judicial iniquity;
Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
12 For a fire it [is], to destruction it consumeth, And among all mine increase doth take root,
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
13 If I despise the cause of my man-servant, And of my handmaid, In their contending with me,
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
14 Then what do I do when God ariseth? And when He doth inspect, What do I answer Him?
hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
15 Did not He that made me in the womb make him? Yea, prepare us in the womb doth One.
Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
16 If I withhold from pleasure the poor, And the eyes of the widow do consume,
Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 And I do eat my morsel by myself, And the orphan hath not eat of it,
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
18 (But from my youth He grew up with me as [with] a father, And from the belly of my mother I am led.)
nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
19 If I see [any] perishing without clothing, And there is no covering to the needy,
Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
20 If his loins have not blessed me, And from the fleece of my sheep He doth not warm himself,
visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
21 If I have waved at the fatherless my hand, When I see in [him] the gate of my court,
Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
22 My shoulder from its blade let fall, And mine arm from the bone be broken.
så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
23 For a dread unto me [is] calamity [from] God, And because of His excellency I am not able.
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
24 If I have made gold my confidence, And to the pure gold have said, 'My trust,'
Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
25 If I rejoice because great [is] my wealth, And because abundance hath my hand found,
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
26 If I see the light when it shineth, And the precious moon walking,
så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
27 And my heart is enticed in secret, And my hand doth kiss my mouth,
og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
28 It also [is] a judicial iniquity, For I had lied to God above.
også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
29 If I rejoice at the ruin of my hater, And stirred up myself when evil found him,
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
30 Yea, I have not suffered my mouth to sin, To ask with an oath his life.
nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
31 If not — say ye, O men of my tent, 'O that we had of his flesh, we are not satisfied.'
Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
32 In the street doth not lodge a stranger, My doors to the traveller I open.
nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
33 If I have covered as Adam my transgressions, To hide in my bosom mine iniquity,
Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
34 Because I fear a great multitude, And the contempt of families doth affright me, Then I am silent, I go not out of the opening.
af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
35 Who giveth to me a hearing? lo, my mark. The Mighty One doth answer me, And a bill hath mine adversary written.
Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
36 If not — on my shoulder I take it up, I bind it a crown on myself.
Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
37 The number of my steps I tell Him, As a leader I approach Him.
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
38 If against me my land doth cry out, And together its furrows weep,
Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
39 If its strength I consumed without money, And the life of its possessors, I have caused to breathe out,
har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
40 Instead of wheat let a thorn go forth, And instead of barley a useless weed! The words of Job are finished.
så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
