Job 16
1 And Job answereth and saith: —
Så tog Job til Orde og svarede:
2 I have heard many such things, Miserable comforters [are] ye all.
"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 Is there an end to words of wind? Or what doth embolden thee that thou answerest?
Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 I also, like you, might speak, If your soul were in my soul's stead. I might join against you with words, And nod at you with my head.
Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
5 I might harden you with my mouth, And the moving of my lips might be sparing.
styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
6 If I speak, my pain is not restrained, And I cease — what goeth from me?
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
7 Only, now, it hath wearied me; Thou hast desolated all my company,
Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
8 And Thou dost loathe me, For a witness it hath been, And rise up against me doth my failure, In my face it testifieth.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 His anger hath torn, and he hateth me, He hath gnashed at me with his teeth, My adversary sharpeneth his eyes for me.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 They have gaped on me with their mouth, In reproach they have smitten my cheeks, Together against me they set themselves.
de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 God shutteth me up unto the perverse, And to the hands of the wicked turneth me over.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 At ease I have been, and he breaketh me, And he hath laid hold on my neck, And he breaketh me in pieces, And he raiseth me to him for a mark.
Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 Go round against me do his archers. He splitteth my reins, and spareth not, He poureth out to the earth my gall.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
14 He breaketh me — breach upon breach, He runneth upon me as a mighty one.
Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 Sackcloth I have sewed on my skin, And have rolled in the dust my horn.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
16 My face is foul with weeping, And on mine eyelids [is] death-shade.
mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
17 Not for violence in my hands, And my prayer [is] pure.
skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18 O earth, do not thou cover my blood! And let there not be a place for my cry.
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 Also, now, lo, in the heavens [is] my witness, And my testifier in the high places.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 My interpreter [is] my friend, Unto God hath mine eye dropped:
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
21 And he reasoneth for a man with God, And a son of man for his friend.
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 When a few years do come, Then a path I return not do I go.
Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.
