Isaiah 32
1 Lo, for righteousness doth a king reign, As to princes, for judgment they rule.
Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.
2 And each hath been as a hiding-place [from] wind, And as a secret hiding-place [from] inundation, As rivulets of waters in a dry place, As a shadow of a heavy rock in a weary land.
Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
3 And not dazzled are the eyes of beholders, And the ears of hearers do attend.
Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.
4 And the heart of those hastened Understandeth to know, And the tongue of stammerers hasteth to speak clearly.
Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.
5 A fool is no more called 'noble,' And to a miser it is not said, 'rich;'
En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.
6 For a fool speaketh folly, And his heart doth iniquity, to do profanity, And to speak concerning Jehovah error, To empty the soul of the hungry, Yea, drink of the thirsty he causeth to lack.
Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.
7 And the miser — his instruments [are] evil, He hath counselled wicked devices, To corrupt the poor with lying sayings, Even when the needy speaketh justly.
Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.
8 And the noble counselled noble things, And he for noble things riseth up.
Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.
9 Women, easy ones, rise, hear my voice, Daughters, confident ones, give ear [to] my saying,
I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!
10 Days and a year ye are troubled, O confident ones, For consumed hath been harvest, The gathering cometh not.
Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.
11 Tremble ye women, ye easy ones, Be troubled, ye confident ones, Strip and make bare, with a girdle on the loins,
Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!
12 For breasts they are lamenting, For fields of desire, for the fruitful vine.
De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;
13 Over the ground of my people thorn — brier goeth up, Surely over all houses of joy of the exulting city,
der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.
14 Surely the palace hath been left, The multitude of the city forsaken, Fort and watch-tower hath been for dens unto the age, A joy of wild asses — a pasture of herds;
Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,
15 Till emptied out on us is the Spirit from on high, And a wilderness hath become a fruitful field, And the fruitful field for a forest is reckoned.
indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;
16 And dwelt in the wilderness hath judgment, And righteousness in the fruitful field remaineth.
og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;
17 And a work of the righteousness hath been peace, And a service of the righteousness — Keeping quiet and confidence unto the age.
og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;
18 And dwelt hath My people in a peaceful habitation, And in stedfast tabernacles, And in quiet resting-places.
og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.
19 And it hath hailed in the going down of the forest, And in the valley is the city low.
Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.
20 Happy [are] ye sowing by all waters, Sending forth the foot of the ox and the ass!
Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!
