< Ecclesiastes 7 >
1 Better [is] a name than good perfume, And the day of death than the day of birth.
Bedre er et godt Navn end en god Salve og Dødens Dag end ens Fødselsdag.
2 Better to go unto a house of mourning, Than to go unto a house of banqueting, For that is the end of all men, And the living layeth [it] unto his heart.
Det er bedre at gaa til Sørgehuset end at gaa til Gæstebudshuset, fordi hint er hvert Menneskes Endeligt; og den levende skal lægge sig det paa Hjerte.
3 Better [is] sorrow than laughter, For by the sadness of the face the heart becometh better.
Græmmelse er bedre end Latter; thi, naar Ansigtet ser ilde ud, kan Hjertet have det godt.
4 The heart of the wise [is] in a house of mourning, And the heart of fools in a house of mirth.
De vises Hjerte er i Sorrigs Hus; men Daarernes Hjerte er i Glædes Hus.
5 Better to hear a rebuke of a wise man, Than [for] a man to hear a song of fools,
Det er bedre at høre Skænd af den vise, end at man hører Sang af Daarer.
6 For as the noise of thorns under the pot, So [is] the laughter of a fool, even this [is] vanity.
Thi som Tjørne sprage under Gryden, saa er Daarers Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.
7 Surely oppression maketh the wise mad, And a gift destroyeth the heart.
Thi Fortrykkelse kan gøre en viis gal, og Gave kan fordærve et Hjerte.
8 Better [is] the latter end of a thing than its beginning, Better [is] the patient of spirit, than the haughty of spirit.
Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; bedre langmodig end hovmodig.
9 Be not hasty in thy spirit to be angry, For anger in the bosom of fools resteth.
Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
10 Say not thou, 'What was it, That the former days were better than these?' For thou hast not asked wisely of this.
Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom.
11 Wisdom [is] good with an inheritance, And an advantage [it is] to those beholding the sun.
Visdom er god som et Arvegods, ja bedre for dem, som skue Solen;
12 For wisdom [is] a defense, money [is] a defence, And the advantage of the knowledge of wisdom [is], She reviveth her possessors.
thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.
13 See the work of God, For who is able to make straight that which He made crooked?
Se Guds Gerning; thi hvo kan gøre det lige, som han gør kroget?
14 In a day of prosperity be in gladness, And in a day of evil consider. Also this over-against that hath God made, To the intent that man doth not find anything after him.
Vær ved et godt Mod paa en god Dag, men betænk paa en ond Dag, at Gud har gjort denne ved Siden af den anden, for at Mennesket ikke skal finde noget, som skal ske efter ham.
15 The whole I have considered in the days of my vanity. There is a righteous one perishing in his righteousness, and there is a wrong-doer prolonging [himself] in his wrong.
Alt det har jeg set i min Forfængeligheds Dage: Der er en retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
16 Be not over-righteous, nor show thyself too wise, why art thou desolate?
Vær ikke alt for retfærdig, og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17 Do not much wrong, neither be thou a fool, why dost thou die within thy time?
Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en Daare; hvorfor skulde du dø i Utide?
18 [It is] good that thou dost lay hold on this, and also, from that withdrawest not thy hand, for whoso is fearing God goeth out with them all.
Det er godt, at du holder fast ved det ene, men du skal og ikke lade din Haand af fra det andet; thi den, som frygter Gud, undgaar det alt.
19 The wisdom giveth strength to a wise man, more than wealth the rulers who have been in a city.
Visdom styrker en viis mere end ti vældige, som ere i en Stad.
20 Because there is not a righteous man on earth that doth good and sinneth not.
Thi der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gør godt og ikke synder.
21 Also to all the words that they speak give not thy heart, that thou hear not thy servant reviling thee.
Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.
22 For many times also hath thy heart known that thou thyself also hast reviled others.
Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forbandet andre.
23 All this I have tried by wisdom; I have said, 'I am wise,' and it [is] far from me.
Alt det har jeg forsøgt med Visdommen; jeg sagde: Jeg vil opnaa Visdom, men den forblev langt fra mig.
24 Far off [is] that which hath been, and deep, deep, who doth find it?
Det, som er til, er langt borte og dybt, dybt! hvo kan finde det?
25 I have turned round, also my heart, to know and to search, and to seek out wisdom, and reason, and to know the wrong of folly, and of foolishness the madness.
Jeg vendte mig om med mit Hjerte, for at forstaa og at udgranske og at søge Visdom og Fornuftighed og for at forstaa, at Ugudelighed er Daarskab, og at Daarskab er Vanvid.
26 And I am finding more bitter than death, the woman whose heart [is] nets and snares, her hands [are] bands; the good before God escapeth from her, but the sinner is captured by her.
Og jeg fandt, hvad der var beskere end Døden: Den Kvinde, hvis Hjerte var Snarer og Garn, og hvis Hænder vare Baand; den, som er velbehagelig for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
27 See, this I have found, said the Preacher, one to one, to find out the reason
Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, det ene efter det andet, idet jeg vilde finde Fornuftighed,
28 (that still my soul had sought, and I had not found), One man, a teacher, I have found, and a woman among all these I have not found.
hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg ikke har fundet; iblandt tusinde fandt jeg een Mand, men fandt ikke en Kvinde iblandt dem alle.
29 See, this alone I have found, that God made man upright, and they — they have sought out many devices.
Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.