2 Samuel 22
1 And David speaketh to Jehovah the words of this song in the day Jehovah hath delivered him out of the hand of all his enemies, and out of the hand of Saul,
Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
2 and he saith: 'Jehovah [is] my rock, And my bulwark, and a deliverer to me,
og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 My God [is] my rock — I take refuge in Him; My shield, and the horn of my salvation, My high tower, and my refuge! My Saviour, from violence Thou savest me!
Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
4 The Praised One, I call Jehovah: And from mine enemies I am saved.
Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 When the breakers of death compassed me, The streams of the worthless terrify me,
Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol h7585)
7 In mine adversity I call Jehovah, And unto my God I call, And He heareth from His temple my voice, And my cry [is] in His ears,
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
8 And shake and tremble doth the earth, Foundations of the heavens are troubled, And are shaken, for He hath wrath!
Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
9 Gone up hath smoke by His nostrils. And fire from His mouth devoureth, Brands have been kindled by it.
Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
10 And He inclineth heaven, and cometh down, And thick darkness [is] under His feet.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 And He rideth on a cherub, and doth fly, And is seen on the wings of the wind.
Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
12 And He setteth darkness Round about Him — tabernacles, Darkness of waters — thick clouds of the skies.
Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
13 From the brightness before Him Were brands of fire kindled!
Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
14 Thunder from the heavens doth Jehovah, And the Most High giveth forth His voice.
Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
15 And He sendeth forth arrows, And scattereth them; Lightning, and troubleth them;
Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
16 And seen are the streams of the sea, Revealed are foundations of the world, By the rebuke of Jehovah, From the breath of the spirit of His anger.
Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
17 He sendeth from above — He taketh me, He draweth me out of many waters.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
18 He delivereth me from my strong enemy, From those hating me, For they were stronger than I.
Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19 They are before me in a day of my calamity, And Jehovah is my support,
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
20 And He bringeth me out to a large place, He draweth me out for He delighted in me.
Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Jehovah recompenseth me, According to my righteousness, According to the cleanness of my hands, He doth return to me.
Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 For I have kept the ways of Jehovah, And have not done wickedly against my God.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
23 For all His judgments [are] before me, As to His statutes, I turn not from them.
Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
24 And I am perfect before Him, And I keep myself from mine iniquity.
men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
25 And Jehovah returneth to me, According to my righteousness, According to my cleanness before His eyes.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
26 With the kind Thou shewest Thyself kind, With the perfect man Thou shewest Thyself perfect,
Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
27 With the pure Thou shewest Thyself pure, And with the perverse Thou shewest Thyself a wrestler.
Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
28 And the poor people Thou dost save, And Thine eyes on the high causest to fall.
Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
29 For Thou [art] my lamp, O Jehovah, And Jehovah doth lighten my darkness.
Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
30 For by Thee I run — a troop, By my God I leap a wall.
Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 God! Perfect [is] His way, The saying of Jehovah is tried, A shield He [is] to all those trusting in Him.
Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32 For who is God save Jehovah? And who a Rock save our God?
Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33 God — my bulwark, [my] strength, And He maketh perfect my way;
Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
34 Making my feet like hinds, And on my high places causeth me to stand,
Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
35 Teaching my hands for battle, And brought down was a bow of brass by mine arms,
Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
36 And Thou givest to me the shield of Thy salvation, And Thy lowliness maketh me great.
Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
37 Thou enlargest my step under me, And mine ankles have not slidden.
Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
38 I pursue mine enemies and destroy them, And I turn not till they are consumed.
Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
39 And I consume them, and smite them, And they rise not, and fall under my feet.
Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
40 And Thou girdest me [with] strength for battle, Thou causest my withstanders to bow under me.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
41 And mine enemies — Thou givest to me the neck, Those hating me — and I cut them off.
Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
42 They look, and there is no saviour; Unto Jehovah, and He hath not answered them.
De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 And I beat them as dust of the earth, As mire of the streets I beat them small — I spread them out!
Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
44 And — Thou dost deliver me From the strivings of my people, Thou placest me for a head of nations; A people I have not known do serve me.
Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Sons of a stranger feign obedience to me, At the hearing of the ear they hearken to me.
Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
46 Sons of a stranger fade away, And gird themselves by their close places.
Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
47 Jehovah liveth, and blessed [is] my Rock, And exalted is my God — The Rock of my salvation.
Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
48 God — who is giving vengeance to me, And bringing down peoples under me,
Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 And bringing me forth from mine enemies, Yea, above my withstanders Thou raisest me up. From a man of violence Thou deliverest me.
og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
50 Therefore I confess Thee, O Jehovah, among nations. And to Thy name I sing praise.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
51 Magnifying the salvations of His king, And doing loving-kindness to His anointed, To David, and to his seed — unto the age!'
Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
