Zephaniah 2

1 Come ye togidere, be gaderid, ye folc not worthi to be loued,

Saml jer, saml jer, I Folk, som ej kender Skam,

2 bifore that comaundyng brynge forth as dust passyng dai; bifore that wraththe of strong veniaunce of the Lord come on you, bifor that the dai of his indignacioun come on you.

før I endnu er blevet som flyvende Avner, før HERRENS glødende Harme kommer over eder, før HERRENS Vredes Dag kommer over eder.

3 Alle myelde men of erthe, seke ye the Lord, whiche han wrouyt the doom of hym; seke ye the iust, seke ye the mylde, if ony maner ye be hid in the dai of strong veniaunce of the Lord.

Søg HERREN, alle I ydmyge i Landet, som holder hans Bud, søg Retfærd, søg Ydmyghed! Maaske kan I skjule jer paa HERRENS Vredes Dag.

4 For Gasa schal be distried, and Ascalon schal be in to desert; thei schulen caste out Azotus in myddai, and Accaron schal be drawun out bi the root.

Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon øde, Asdod drives bort ved Middag, Ekron udryddes.

5 Wo to you that dwellen in the litil part of the see, a folc of loste men. The word of the Lord on you, Canaan, the lond of Filisteis, and Y schal distrie thee, so that a dwellere be not;

Ve dem, som bor ved Stranden, Kreternes Folk; HERRENS Ord over dig, Kana'an, Filisternes Land! Jeg gør dig til intet, saa ingen bor der.

6 and the litil part of the see schal be reste of scheepherdis, and foldis of scheep.

Du skal blive til Græsmark for Hyrder, til Folde for Smaakvæg.

7 And it schal be a litil part of hym, that schal be left of the hous of Juda, there thei schulen be fed in the housis of Ascalon; at euentid thei schulen reste, for the Lord God of hem schal visite hem, and schal turne awei the caitifte of hem.

Og Stranden skal tilfalde Resten af Judas Hus; de skal græsse derpaa. Lejr skal de slaa ved Kvæld i Askalons Huse. Thi HERREN deres Gud ser til dem og vender deres Skæbne.

8 Y herde the schenschip of Moab, and blasfemyes of sones of Amon, whiche thei seiden schentfuli to my puple, and thei weren magnefied on the termes of hem.

Jeg hørte Moabs Spot, Ammoniternes haanende Ord, med hvilke de spotted mit Folk, hovmoded sig over deres Land.

9 Therfor Y lyue, seith the Lord of oostis, God of Israel, for Moab schal be as Sodom, and the sones of Amon as Gomorre; drynesse of thornes, and hepis of salt, and desert, til in to withouten ende. The relifs of my puple schulen rauysche hem, the residues of my folc schulen welde hem.

Derfor, saa sandt jeg lever, lyder det fra Hærskarers HERRE, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, Ammoniterne som Gomorra, Jord for Nælder, et Salthul, Ørken til evig Tid. Resten af mit Folk skal plyndre dem; hvad der levnes af mit Folk skal eje dem.

10 Sotheli this thing schal come to hem for her pride, for thei blasfemeden, and weren magnefied on the puple of the Lord of oostis.

Dette skal times dem for deres Hovmod, fordi de haanede Hærskarers HERRES Folk og gjorde sig store over for det.

11 The Lord schal be orible on hem, and he schal make feble alle goddis of erthe; and men of her place schulen worschipe hym, alle the ilis of hethene men.

Frygtelig er HERREN for dem; thi han udrydder alle Jordens Guder, og alle Hedningernes fjerne Strande skal tilbede ham, hver paa sit Sted.

12 But and ye, Ethiopiens, schulen be slayn bi my swerd.

Ogsaa I Ætiopere skal falde for HERRENS Sværd,

13 And he schal stretche forth his hond on the north, and schal leese Assur; and he schal putte the feir citee Nynyue in to wildirnesse, and into with out weie, and as desert.

og han udrækker Haanden mod Nord og tilintetgør Assur, Nineve gør han til Ødemark, tørt som en Ørk;

14 And flockis, and alle the beestis of folkis, schulen ligge in the myddil therof; and onacratalus, and irchun schulen dwelle in threshfoldis therof; vois of the syngynge in wyndow, and crow in the lyntil, for Y schal make thinne the strengthe therof.

Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; paa dets Søjlehoveder sover Pelikan og Rørdrum, i Vinduet skriger Uglen, Ravnen paa Tærsklen.

15 This is the gloriouse citee dwellynge in trist, which seide in hir herte, Y am, and ther is noon other more withouten me. Hou is it maad vnto desert, a couche of beeste; ech man that schal passe bi it, schal hisse, and schal moue his hond.

Det er den jublende By, som laa saa trygt, som sagde i sit Hjerte: »Jeg og ellers ingen.« Hvor er den dog blevet øde, et Raststed for Dyr! Enhver, som kommer forbi den, haaner med Fløjt og Haand.