Zechariah 5

1 And Y was conuertid, and reiside myn iyen, and siy, and lo! a book fleynge.

Derpaa løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en flyvende Bogrulle.

2 And he seide to me, What seest thou? And Y seide, Lo! Y se a book fleynge; the lengthe therof was of twenti cubitis, and the breede therof of ten cubitis.

Og han spurgte mig: »Hvad ser du?« Jeg svarede: »Jeg ser en flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred.«

3 And he seide to me, This is the curs, that goith on the face of al erthe; for ech theef schal be demed, as it is writun there; and ech man swerynge, schal be demyd of this also.

Da sagde han til mig: »Det er Forbandelsen, som udgaar over hele Landet; thi alle, som stjæler, er nu længe nok gaaet fri, og alle, som sværger, er nu længe nok gaaet fri.

4 Y schal lede out it, seith the Lord of oostis, and it schal come to the hous of a theef, and to the hous of hym that swerith falsli in my name; and it schal dwelle in myddil of hys hous, and schal waaste hym, and hise trees, and hise stoonys.

Jeg lader den udgaa, lyder det fra Hærskarers HERRE, for at den skal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som sværger falsk ved mit Navn, og sætte sig fast i deres Huse og tilintetgøre dem med Tømmer og Sten.«

5 And the aungel wente out, that spak in me, and seide to me, Reyse thin iyen, and se, what this thing is, that goith out.

Derpaa traadte Engelen, som talte med mig, frem og sagde til mig: »Løft dine Øjne og se, hvad det er, som kommer der!«

6 And Y seide, What is it? And he seide, This is a pot goyng out. And he seide, This is the iye of hem in al erthe.

Jeg spurgte: »Hvad er det?« Og han svarede: »Det er Efaen, som kommer.« Og han vedblev: »Det er deres Brøde i hele Landet.«

7 And lo! a talent of leed was borun; and lo! a womman sittynge in myddil of the pot.

Og se, et Blylaag løftedes, og se, i Efaen sad en Kvinde.

8 And he seide, This is vnpite, ether vnfeithfulnesse. And he castide doun hir in myddil of the pot, and sente a gobet of leed in to the mouth therof.

Og han sagde: »Det er Gudløsheden!« Saa stødte han hende ned i Efaen og slog Blylaaget i over Aabningen.

9 And Y reiside myn iyen, and siy, and lo! twei wymmen goynge out, and a spirit in wyngis of hem; and thei hadden wyngis as wyngis of a kite, and reisiden the pot bitwixe heuene and erthe.

Og jeg løftede mine Øjne og skuede, og se, to Kvinder kom baaret af Vinden, og deres Vinger var som Storkevinger; og de løftede Efaen op mellem Himmel og Jord.

10 And Y seide to the aungel that spak in me, Whidur beren these the pot?

Saa spurgte jeg Engelen, som talte med mig: »Hvor bærer de Efaen hen?«

11 And he seide to me, That an hous be bildid therto in the lond of Sennaar, and be stablischid, and set there on his foundement.

Han svarede: »Hen at bygge hende et Hus i Sinears Land, og naar det er rejst, sætter de hende der, hvor hendes Sted er.«