Zechariah 11
1 Thou Liban, opene thi yatis, and fier schal ete thi cedris.
Libanon, luk Dørerne op, så Ild kan fortære dine Cedre!
2 Yelle, thou fir tre, for the cedre felle doun, for grete men ben distried; yelle, ye okis of Basan, for the stronge welde wode is kit doun.
Klag, Cypres, thi Cedren er faldet. de ædle Træer lagt øde! Klag, I Basans Ege, thi Fredskoven ligger fældet!
3 Vois of yellyng of schepherdis, for the greet worschip of hem is distried; vois of roryng of liouns, for the pride of Jordan is wastid.
Hør, hvor Hyrderne klager, thi deres Græsgang er hærget; hør, hvor Løverne brøler, thi Jordans Tykning er hærget.
4 My Lord God seith these thingis, Fede thou beestis of slauyter,
Således sagde HERREN min Gud: Røgt Slagtefårene,
5 whiche thei that weldiden slowen; and `sorewiden not, and selden hem, and seiden, Blessid be the Lord, we ben maad riche. And schepherdis of hem spariden not hem,
hvis Køber slagter dem uden at føle Skyld, og hvis Sælger siger: "HERREN være lovet, jeg blev rig." Og deres Hyrder sparer dem ikke.
6 and Y schal no more spare on `men enhabitynge the erthe, seith the Lord. Lo! Y schal bitake men, ech in hond of his neiybour, and in hoond of his kyng, and thei schulen to-reende togidere the lond; and Y schal not delyuere fro the hond of hem,
(Thi jeg vil ikke længer spare Landets Indbyggere, lyder det fra HERREN; men se, jeg lader hvert Menneske falde i sin Hyrdes og sin Konges Hånd; og de skal ødelægge Landet, og jeg vil ingen redde af deres Hånd).
7 and Y schal fede the beeste of sleyng. For this thing, ye pore men of the floc, here. And Y took to me twei yerdis; oon Y clepide Fairnesse, and the tother Y clepide Litil Corde; and Y fedde the floc.
Så røgtede jeg Slagtefårene for Fåreprangerne og tog mig to Stave; den ene kaldte jeg "Liflighed", den anden "Bånd"; og jeg røgtede Fårene.
8 And Y kittide doun thre scheepherdis in o monethe, and my soule is drawun togidere in hem; for also the soule of hem variede in me.
(Og jeg ryddede de tre Hyrder af Vejen i een Måned). Så tabte jeg Tålmodigheden med dem, og de blev også kede af mig.
9 And Y seide, Y schal not fede you; that that dieth, die; and that that is kit doun, be kit doun; and the residues deuoure, ech the fleisch of his neiybore.
Og jeg sagde: "Jeg vil ikke røgte eder; lad dø, hvad dø skal, lad bortkomme, hvad bortkomme skal, og lad de andre æde hverandres Kød!"
10 And Y took my yerde, that was clepid Fairnesse, and Y kittide doun it, that Y schulde make void my couenaunt, that Y smoot with alle puplis.
Så tog jeg Staven, som hed "Liflighed". og sønderbrød den for at bryde den Overenskomst, jeg havde sluttet (med alle Folkeslag;
11 And it `is led forth voide in that dai; and the pore of floc that kepen to me, knewen thus, for it is the word of the Lord.
og den blev brudt samme Dag, og Fåreprangerne, som holdt Øje med mig, kendte, at det var HERRENs Ord).
12 And Y seide to hem, If it is good in youre iyen, brynge ye my meede; and if nai, reste ye. And thei weieden my meede, thretti platis of siluer.
Og jeg sagde til dem: "Om I synes, så giv mig min Løn; hvis ikke, så lad være!" Så afvejede de min Løn, tredive Sekel Sølv.
13 And the Lord seide to me, Caste awei it to a makere of ymagis, the fair prijs, bi which Y am preisid of hem. And Y took thritti platis of siluer, and Y castide forth hem in the hous of the Lord, to the makere of ymagis.
Men HERREN sagde til mig: "Kast den til Pottemageren", den dejlige Pris, de har vurderet mig til!" Og jeg tog de tredive Sekel Sølv og kastede dem til Pottemageren i HERRENs Hus.
14 And Y kittide doun my secunde yerde, that was clepide Litil Corde, that Y schulde departe the brotherhed bitwixe Juda and Israel.
Så sønderbrød jeg den anden Hyrdestav "Bånd" for at bryde Broderskabet imellem Juda og Jerusalem.
15 And the Lord seide to me, Yit take to thee vessels of a fonned scheepherde;
Siden sagde HERREN til mig: Udstyr dig atter som en Hyrde, en Dåre af en Hyrde!
16 for lo! Y schal reise a scheepherde in erthe, which schal not visite forsakun thingis, schal not seke scatered thingis, and schal not heele `the brokun togidere, and schal not nurische forth that that stondith. And he schal ete fleischis of the fat, and schal vnbynde the clees of hem.
(Thi se, jeg lader en Hyrde fremstå i Landet). Han tager sig ikke af det bortkomne, leder ikke efter det vildfarne, læger ikke det brudte og har ikke Omhu for det sunde, men spiser Kødef af de fede Dyr og river Klovene af dem.
17 A! the scheepherd, and ydol, forsakynge the floc; swerd on his arm, and on his riyt iye; the arm of hym schal be dried with drynesse, and his riyt iye wexynge derk schal be maad derk.
Ve, min Dåre af en Hyrde, som svigter Fårene! Et Sværd imod hans Arm og hans højre Øje! Hans Arm skal vorde vissen, hans højre Øje blindes.
