Song of Solomon 1
Salomos Højsang.
2 Kisse he me with the cos of his mouth. For thi tetis ben betere than wyn,
Kys mig, giv mig Kys af din Mund, thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 and yyuen odour with beste oynementis. Thi name is oile sched out; therfor yonge damesels loueden thee.
Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
4 Drawe thou me after thee; we schulen renne in to the odour of thin oynementis. The kyng ledde me in to hise celeris; we myndeful of thi teetis aboue wyn, schulen make ful out ioye, and schulen be glad in thee; riytful men louen thee.
Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Kærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
5 Ye douytris of Jerusalem, Y am blak, but fair, as the tabernaclis of Cedar, as the skynnes of Salomon.
Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
6 Nyle ye biholde me, that Y am blak, for the sunne hath discolourid me; the sones of my modir fouyten ayens me, thei settiden me a kepere in vyners; Y kepte not my vyner.
Se ej paa mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes paa mig, til Vingaardsvogterske satte de mig — min egen Vingaard vogted jeg ikke.
7 Thou spouse, whom my soule loueth, schewe to me, where thou lesewist, where thou restist in myddai; lest Y bigynne to wandre, aftir the flockis of thi felowis.
Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gaa som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
8 A! thou fairest among wymmen, if thou knowist not thi silf, go thou out, and go forth aftir the steppis of thi flockis; and feede thi kidis, bisidis the tabernaclis of scheepherdis.
Saafremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
9 Mi frendesse, Y licnede thee to myn oost of knyytis in the charis of Farao.
Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
10 Thi chekis ben feire, as of a turtle; thi necke is as brochis.
Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
11 We schulen make to thee goldun ournementis, departid and maad dyuerse with silver.
Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
12 Whanne the kyng was in his restyng place, my narde yaf his odour.
Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
13 My derlyng is a bundel of myrre to me; he schal dwelle bitwixe my tetis.
min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
14 My derlyng is to me a cluster of cipre tre, among the vyneres of Engaddi.
min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingaarde.
15 Lo! my frendesse, thou art fair; lo! thou art fair, thin iyen ben the iyen of culueris.
Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
16 Lo, my derling, thou art fair, and schapli; oure bed is fair as flouris.
Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
17 The trees of oure housis ben of cedre; oure couplis ben of cipresse.
vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
