Psalms 95

1 Come ye, make we ful out ioie to the Lord; hertli synge we to God, oure heelthe.

Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 Bifore ocupie we his face in knowleching; and hertli synge we to him in salmes.

møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

3 For God is a greet Lord, and a greet king aboue alle goddis; for the Lord schal not putte awei his puple.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 For alle the endis of erthe ben in his hond; and the hiynesses of hillis ben hise.

i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 For the see is his, and he made it; and hise hondis formeden the drie lond.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Come ye, herie we, and falle we doun bifore God, wepe we bifore the Lord that made vs;

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 for he is oure Lord God. And we ben the puple of his lesewe; and the scheep of his hond.

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 If ye han herd his vois to dai; nyle ye make hard youre hertis.

"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 As in the terryng to wraththe; bi the dai of temptacioun in desert. Where youre fadris temptiden me; thei preueden and sien my werkis.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Fourti yeer I was offendid to this generacioun; and Y seide, Euere thei erren in herte.

Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 And these men knewen not my weies; to whiche Y swoor in myn ire, thei schulen not entre in to my reste.

Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!