Psalms 9
1 In to the ende, for the pryuytees of the sone, the salm of Dauid. Lord, Y schal knouleche to thee in al myn herte; Y schal telle alle thi merueils.
Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
2 Thou hiyeste, Y schal be glad, and Y schal be fulli ioieful in thee; Y schal synge to thi name.
glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 For thou turnest myn enemy abac; thei schulen be maad feble, and schulen perische fro thi face.
fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
4 For thou hast maad my doom and my cause; thou, that demest riytfulnesse, `hast set on the trone.
Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
5 Thou blamedist hethene men, and the wickid perischide; thou hast do awei the name of hem in to the world, and in to the world of world.
Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
6 The swerdis of the enemy failiden in to the ende; and thou hast distried the citees of hem. The mynde of hem perischide with sown;
Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
7 and the Lord dwellith with outen ende. He made redi his trone in doom; and he schal deme the world in equite,
Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
8 he schal deme puplis in riytfulnesse.
skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
9 And the Lord is maad refuyt, `ether help, `to a pore man; an helpere in couenable tymes in tribulacioun.
HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
10 And thei, that knowen thi name, haue hope in thee; for thou, Lord, hast not forsake hem that seken thee.
og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
11 Synge ye to the Lord, that dwellith in Syon; telle ye hise studyes among hethene men.
Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
12 God foryetith not the cry of pore men; for he hath mynde, and sekith the blood of hem.
Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
13 Lord, haue thou merci on me; se thou my mekenesse of myn enemyes.
»HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
14 Which enhaunsist me fro the yatis of deeth; that Y telle alle thi preisyngis in the yatis of the douyter of Syon.
at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
15 Y schal `be fulli ioyeful in thin helthe; hethene men ben fast set in the perisching, which thei maden. In this snare, which thei hidden, the foot of hem is kauyt.
Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
16 The Lord makynge domes schal be knowun; the synnere is takun in the werkis of hise hondis.
HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon (Sela)
Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. (Sheol h7585)
18 For the foryetyng of a pore man schal not be in to the ende; the pacience of pore men schal not perische in to the ende.
Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
19 Lord, rise thou vp, a man be not coumfortid; folkis be demyd in thi siyt.
Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;
20 Lord, ordeine thou a lawe makere on hem; wite folkis, that thei ben men.
HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
