Psalms 89
1 The lernyng of Ethan, Ezraite. I schal synge with outen ende; the mercies of the Lord. In generacioun and in to generacioun; Y schal telle thi treuthe with my mouth.
(En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 For thou seidist, With outen ende merci schal be bildid in heuenes; thi treuthe schal be maad redi in tho.
Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
3 I disposide a testament to my chosun men; Y swoor to Dauid, my seruaunt,
Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
4 Til in to with outen ende I schal make redi thi seed. And Y schal bilde thi seete; in generacioun, and in to generacioun.
"Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
5 Lord, heuenes schulen knouleche thi merueilis; and thi treuthe in the chirche of seyntis.
Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
6 For who in the cloudis schal be maad euene to the Lord; schal be lijk God among the sones of God?
Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
7 God, which is glorified in the counsel of seyntis; is greet, and dreedful ouere alle that ben in his cumpas.
En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
8 Lord God of vertues, who is lijk thee? Lord, thou art miyti, and thi treuthe is in thi cumpas.
HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
9 Thou art Lord of the power of the see; forsothe thou aswagist the stiryng of the wawis therof.
Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
10 Thou madist lowe the proude, as woundid; in the arm of thi vertu thou hast scaterid thin enemyes.
Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
11 Heuenes ben thin, and erthe is thin; thou hast foundid the world, and the fulnesse therof;
Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
12 thou madist of nouyt the north and the see. Thabor and Hermon schulen make ful out ioye in thi name;
Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
13 thin arm with power. Thin hond be maad stidefast, and thi riythond be enhaunsid;
Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
14 riytfulnesse and doom is the makyng redy of thi seete. Merci and treuthe schulen go bifore thi face;
Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
15 blessid is the puple that kan hertli song. Lord, thei schulen go in the liyt of thi cheer;
Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
16 and in thi name thei schulen make ful out ioye al dai; and thei schulen be enhaunsid in thi riytfulnesse.
De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
17 For thou art the glorie of the vertu of hem; and in thi good plesaunce oure horn schal be enhaunsid.
Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
18 For oure takyng vp is of the Lord; and of the hooli of Israel oure kyng.
thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
19 Thanne thou spakist in reuelacioun to thi seyntis, and seidist, Y haue set help in the myyti; and Y haue enhaunsid the chosun man of my puple.
Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
20 I foond Dauid, my seruaunt; Y anoyntide hym with myn hooli oile.
jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
21 For myn hond schal helpe him; and myn arm schal conferme hym.
thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
22 The enemye schal no thing profite in him; and the sone of wickidnesse schal not `ley to, for to anoye him.
Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
23 And Y schal sle hise enemyes fro his face; and Y schal turne in to fliyt hem that haten hym.
jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
24 And my treuthe and mercy schal be with him; and his horn schal be enhaunsid in my name.
med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
25 And Y schal sette his hond in the see; and his riyt hoond in flodis.
jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
26 He schal inwardli clepe me, Thou art my fadir; my God, and the vptaker of myn heelthe.
mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 And Y schal sette him the firste gendrid sone; hiyer than the kyngis of erthe.
Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
28 With outen ende Y schal kepe my merci to hym; and my testament feithful to him.
jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
29 And Y schal sette his seed in to the world of world; and his trone as the daies of heuene.
jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
30 Forsothe if hise sones forsaken my lawe; and goen not in my domes.
Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
31 If thei maken vnhooli my riytfulnessis; and kepen not my comaundementis.
hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
32 I schal visite in a yerde the wickidnessis of hem; and in betyngis the synnes of hem.
da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
33 But Y schal not scatere my mercy fro hym; and in my treuthe Y schal not anoye hym.
men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
34 Nethir Y schal make vnhooli my testament; and Y schal not make voide tho thingis that comen forth of my lippis.
jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
35 Onys Y swoor in myn hooli;
Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
36 Y schal not lie to Dauid, his seed schal dwelle with outen ende.
Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
37 And his trone as sunne in my siyt, and as a perfit mone with outen ende; and a feithful witnesse in heuene.
stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
38 But thou hast put awei, and hast dispisid; and hast dilaied thi crist.
Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
39 Thou hast turned awei the testament of thi seruaunt; thou madist vnhooli his seyntuarie in erthe.
Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
40 Thou distriedist alle the heggis therof; thou hast set the stidefastnesse therof drede.
du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
41 Alle men passynge bi the weie rauyschiden him; he is maad schenschipe to hise neiyboris.
alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
42 Thou hast enhaunsid the riythond of men oppressinge him; thou hast gladid alle hise enemyes.
Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
43 Thou hast turned awei the help of his swerd; and thou helpidist not hym in batel.
hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
44 Thou destriedist him fro clensing; and thou hast hurtlid doun his seete in erthe.
du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
45 Thou hast maad lesse the daies of his time; thou hast bisched him with schenschip.
afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
46 Lord, hou longe turnest thou awei in to the ende; schal thin ire brenne out as fier?
Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
47 Bithenke thou what is my substaunce; for whether thou hast ordeyned veynli alle the sones of men?
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
48 Who is a man, that schal lyue, and schal not se deth; schal delyuere his soule fro the hond of helle? (Sheol h7585)
Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
49 Lord, where ben thin elde mercies; as thou hast swore to Dauid in thi treuthe?
Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
50 Lord, be thou myndeful of the schenschipe of thi seruauntis, of many hethene men; whiche Y helde togidere in my bosum.
Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
51 Whiche thin enemyes, Lord, diden schenschipfuli; for thei dispisiden the chaungyng of thi crist.
hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
52 Blessid be the Lord with outen ende; be it don, be it don.
Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
