Psalms 89
1 The lernyng of Ethan, Ezraite. I schal synge with outen ende; the mercies of the Lord. In generacioun and in to generacioun; Y schal telle thi treuthe with my mouth.
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 For thou seidist, With outen ende merci schal be bildid in heuenes; thi treuthe schal be maad redi in tho.
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 I disposide a testament to my chosun men; Y swoor to Dauid, my seruaunt,
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 Til in to with outen ende I schal make redi thi seed. And Y schal bilde thi seete; in generacioun, and in to generacioun.
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
5 Lord, heuenes schulen knouleche thi merueilis; and thi treuthe in the chirche of seyntis.
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 For who in the cloudis schal be maad euene to the Lord; schal be lijk God among the sones of God?
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 God, which is glorified in the counsel of seyntis; is greet, and dreedful ouere alle that ben in his cumpas.
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 Lord God of vertues, who is lijk thee? Lord, thou art miyti, and thi treuthe is in thi cumpas.
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 Thou art Lord of the power of the see; forsothe thou aswagist the stiryng of the wawis therof.
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 Thou madist lowe the proude, as woundid; in the arm of thi vertu thou hast scaterid thin enemyes.
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 Heuenes ben thin, and erthe is thin; thou hast foundid the world, and the fulnesse therof;
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 thou madist of nouyt the north and the see. Thabor and Hermon schulen make ful out ioye in thi name;
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 thin arm with power. Thin hond be maad stidefast, and thi riythond be enhaunsid;
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 riytfulnesse and doom is the makyng redy of thi seete. Merci and treuthe schulen go bifore thi face;
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 blessid is the puple that kan hertli song. Lord, thei schulen go in the liyt of thi cheer;
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 and in thi name thei schulen make ful out ioye al dai; and thei schulen be enhaunsid in thi riytfulnesse.
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 For thou art the glorie of the vertu of hem; and in thi good plesaunce oure horn schal be enhaunsid.
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 For oure takyng vp is of the Lord; and of the hooli of Israel oure kyng.
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 Thanne thou spakist in reuelacioun to thi seyntis, and seidist, Y haue set help in the myyti; and Y haue enhaunsid the chosun man of my puple.
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 I foond Dauid, my seruaunt; Y anoyntide hym with myn hooli oile.
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 For myn hond schal helpe him; and myn arm schal conferme hym.
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 The enemye schal no thing profite in him; and the sone of wickidnesse schal not `ley to, for to anoye him.
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 And Y schal sle hise enemyes fro his face; and Y schal turne in to fliyt hem that haten hym.
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 And my treuthe and mercy schal be with him; and his horn schal be enhaunsid in my name.
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 And Y schal sette his hond in the see; and his riyt hoond in flodis.
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 He schal inwardli clepe me, Thou art my fadir; my God, and the vptaker of myn heelthe.
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 And Y schal sette him the firste gendrid sone; hiyer than the kyngis of erthe.
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 With outen ende Y schal kepe my merci to hym; and my testament feithful to him.
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 And Y schal sette his seed in to the world of world; and his trone as the daies of heuene.
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 Forsothe if hise sones forsaken my lawe; and goen not in my domes.
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 If thei maken vnhooli my riytfulnessis; and kepen not my comaundementis.
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 I schal visite in a yerde the wickidnessis of hem; and in betyngis the synnes of hem.
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 But Y schal not scatere my mercy fro hym; and in my treuthe Y schal not anoye hym.
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 Nethir Y schal make vnhooli my testament; and Y schal not make voide tho thingis that comen forth of my lippis.
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 Onys Y swoor in myn hooli;
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 Y schal not lie to Dauid, his seed schal dwelle with outen ende.
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 And his trone as sunne in my siyt, and as a perfit mone with outen ende; and a feithful witnesse in heuene.
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 But thou hast put awei, and hast dispisid; and hast dilaied thi crist.
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 Thou hast turned awei the testament of thi seruaunt; thou madist vnhooli his seyntuarie in erthe.
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 Thou distriedist alle the heggis therof; thou hast set the stidefastnesse therof drede.
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 Alle men passynge bi the weie rauyschiden him; he is maad schenschipe to hise neiyboris.
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 Thou hast enhaunsid the riythond of men oppressinge him; thou hast gladid alle hise enemyes.
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 Thou hast turned awei the help of his swerd; and thou helpidist not hym in batel.
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 Thou destriedist him fro clensing; and thou hast hurtlid doun his seete in erthe.
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 Thou hast maad lesse the daies of his time; thou hast bisched him with schenschip.
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 Lord, hou longe turnest thou awei in to the ende; schal thin ire brenne out as fier?
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 Bithenke thou what is my substaunce; for whether thou hast ordeyned veynli alle the sones of men?
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
48 Who is a man, that schal lyue, and schal not se deth; schal delyuere his soule fro the hond of helle? (Sheol h7585)
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 Lord, where ben thin elde mercies; as thou hast swore to Dauid in thi treuthe?
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 Lord, be thou myndeful of the schenschipe of thi seruauntis, of many hethene men; whiche Y helde togidere in my bosum.
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 Whiche thin enemyes, Lord, diden schenschipfuli; for thei dispisiden the chaungyng of thi crist.
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 Blessid be the Lord with outen ende; be it don, be it don.
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
