Psalms 81
1 To the ouercomer in the pressours of Asaph. Make ye fulli ioye to God, oure helpere; synge ye hertli to God of Jacob.
Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
2 Take ye a salm, and yyue ye a tympan; a myrie sautere with an harpe.
Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
3 Blowe ye with a trumpe in Neomenye; in the noble dai of youre solempnite.
istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
4 For whi comaundement is in Israel; and doom is to God of Jacob.
stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
5 He settide that witnessing in Joseph; whanne he yede out of the lond of Egipt, he herde a langage, which he knew not.
Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
6 He turnede a wei his bak fro birthens; hise hondis serueden in a coffyn.
han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
7 In tribulacioun thou inwardli clepidist me, and Y delyuerede thee; Y herde thee in the hid place of tempest, Y preuede thee at the water of ayenseiyng.
»Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
8 My puple, here thou, and Y schal be witnesse ayens thee;
I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
9 Israel, if thou herist me, a fresche God schal not be in thee, and thou schalt not worschipe an alien god.
Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
10 For Y am thi Lord God, that ladde thee out of the lond of Egipt; make large thi mouth, and Y schal fille it.
En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
11 And my puple herde not my vois; and Israel yaue not tente to me.
Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
12 And Y lefte hem aftir the desiris of her herte; thei schulen go in her fyndyngis.
Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
13 If my puple hadde herde me; if Israel hadde go in my weies.
Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
14 For nouyt in hap Y hadde maad low her enemyes; and Y hadde send myn hond on men doynge tribulacioun to hem.
Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
15 The enemyes of the Lord lieden to hym; and her tyme schal be in to worldis.
Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
16 And he fedde hem of the fatnesse of whete; and he fillide hem with hony of the stoon.
Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
