Psalms 78
1 The lernyng of Asaph. Mi puple, perseyue ye my lawe; bowe youre eere in to the wordis of my mouth.
Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
2 I schal opene my mouth in parablis; Y schal speke perfite resouns fro the bigynnyng.
Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
3 Hou grete thingis han we herd, aud we han knowe tho; and oure fadris. telden to vs.
dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
4 Tho ben not hid fro the sones of hem; in anothir generacioun. And thei telden the heriyngis of the Lord, and the vertues of hym; and hise merueilis, whyche he dide.
Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
5 And he reiside witnessyng in Jacob; and he settide lawe in Israel. Hou grete thingis comaundide he to oure fadris, to make tho knowun to her sones;
Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
6 that another generacioun knowe. Sones, that schulen be born, and schulen rise vp; schulen telle out to her sones.
paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
7 That thei sette her hope in God, and foryete not the werkis of God; and that thei seke hise comaundementis.
og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
8 Lest thei be maad a schrewid generacioun; and terrynge to wraththe, as the fadris of hem. A generacioun that dresside not his herte; and his spirit was not bileued with God.
og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
9 The sones of Effraym, bendinge a bouwe and sendynge arowis; weren turned in the dai of batel.
Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
10 Thei kepten not the testament of God; and thei nolden go in his lawe.
De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
11 And thei foryaten hise benefices; and hise merueils, whiche he schewide to hem.
Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
12 He dide merueils bifore the fadris of hem in the loond of Egipt; in the feeld of Taphneos.
For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
13 He brak the see, and ledde hem thorou; and he ordeynede the watris as in a bouge.
Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
14 And he ledde hem forth in a cloude of the dai; and al niyt in the liytnyng of fier.
Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
15 He brak a stoon in deseert; and he yaf watir to hem as in a myche depthe.
Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
16 And he ledde watir out of the stoon; and he ledde forth watris as floodis.
Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
17 And thei `leiden to yit to do synne ayens hym; thei excitiden hiye God in to ire, in a place with out water.
Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
18 And thei temptiden God in her hertis; that thei axiden meetis to her lyues.
Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
19 And thei spaken yuel of God; thei seiden, Whether God may make redi a bord in desert?
Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
20 For he smoot a stoon, and watris flowiden; and streemys yeden out in aboundaunce. Whether also he may yyue breed; ether make redi a bord to his puple?
Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
21 Therfor the Lord herde, and delaiede; and fier was kindelid in Jacob, and the ire of God stiede on Israel.
Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
22 For thei bileueden not in God; nether hopiden in his heelthe.
fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
23 And he comaundide to the cloudis aboue; and he openyde the yatis of heuene.
Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
24 And he reynede to hem manna for to eete; and he yaf to hem breed of heuene.
Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
25 Man eet the breed of aungels; he sent to hem meetis in aboundance.
Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
26 He turnede ouere the south wynde fro heuene; and he brouyte in bi his vertu the weste wynde.
Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
27 And he reynede fleischis as dust on hem; and `he reinede volatils fethered, as the grauel of the see.
Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
28 And tho felden doun in the myddis of her castels; aboute the tabernaclis of hem.
Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
29 And thei eeten, and weren fillid greetli, and he brouyte her desire to hem;
Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
30 thei weren not defraudid of her desier. Yit her metis weren in her mouth;
De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
31 and the ire of God stiede on hem. And he killide the fatte men of hem; and he lettide the chosene men of Israel.
Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
32 In alle these thingis thei synneden yit; and bileuede not in the merueils of God.
Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
33 And the daies of hem failiden in vanytee; and the yeeris of hem faileden with haste.
Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
34 Whanne he killide hem, thei souyten hym; and turneden ayen, and eerli thei camen to hym.
Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
35 And thei bithouyten, that God is the helper of hem; and `the hiy God is the ayenbier of hem.
Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
36 And thei loueden hym in her mouth; and with her tunge thei lieden to hym.
Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
37 Forsothe the herte of hem was not riytful with hym; nethir thei weren had feithful in his testament.
Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
38 But he is merciful, and he schal be maad merciful to the synnes of hem; and he schal not destrie hem. And he dide greetli, to turne awei his yre; and he kyndelide not al his ire.
Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
39 And he bithouyte, that thei ben fleische; a spirit goynge, and not turnynge ayen.
Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
40 Hou oft maden thei hym wrooth in desert; thei stireden hym in to ire in a place with out watir.
Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
41 And thei weren turned, and temptiden God; and thei wraththiden the hooli of Israel.
Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
42 Thei bithouyten not on his hond; in the dai in the which he ayen bouyte hem fro the hond of the trobler.
De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
43 As he settide hise signes in Egipt; and hise grete wondris in the feeld of Taphneos.
da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
44 And he turnede the flodis of hem and the reynes of hem in to blood; that thei schulden not drynke.
da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
45 He sente a fleisch flie in to hem, and it eet hem; and he sente a paddok, and it loste hem.
og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
46 And he yaf the fruytis of hem to rust; and he yaf the trauels of hem to locustis.
og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
47 And he killide the vynes of hem bi hail; and the moore trees of hem bi a frost.
han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
48 And he bitook the beestis of hem to hail; and the possessioun of hem to fier.
og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
49 He sente in to hem the ire of his indignacioun; indignacioun, and ire, and tribulacioun, sendingis in bi iuel aungels.
han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
50 He made weie to the path of his ire, and he sparide not fro the deth of her lyues; and he closide togidere in deth the beestis of hem.
han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
51 And he smoot al the first gendrid thing in the lond of Egipt; the first fruytis of alle the trauel of hem in the tabernaclis of Cham.
og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
52 And he took awei his puple as scheep; and he ledde hem forth as a flok in desert.
men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
53 And he ledde hem forth in hope, and thei dredden not; and the see hilide the enemyes of hem.
og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
54 And he brouyte hem in to the hil of his halewyng; in to the hil which his riythond gat. And he castide out hethene men fro the face of hem; and bi lot he departide to hem the lond in a cord of delyng.
Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
55 And he made the lynagis of Israel to dwelle in the tabernaclis of hem.
og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56 And thei temptiden, and wraththiden heiy God; and thei kepten not hise witnessyngis.
Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
57 And thei turneden awei hem silf, and thei kepten not couenaunt; as her fadris weren turned in to a schrewid bouwe.
Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
58 Thei stiriden him in to ire in her litle hillis; and thei terriden hym to indignacioun of her grauen ymagis.
Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
59 God herde, and forsook; and brouyte to nouyt Israel greetli.
Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
60 And he puttide awei the tabernacle of Sylo; his tabernacle where he dwellide among men.
Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
61 And he bitook the vertu of hem in to caitiftee; and the fairnesse of hem in to the hondis of the enemye.
Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
62 And he closide togidere his puple in swerd; and he dispiside his erytage.
Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
63 Fier eet the yonge men of hem; and the virgyns of hem weren not biweilid.
Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
64 The prestis of hem fellen doun bi swerd; and the widewis of hem weren not biwept.
Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
65 And the Lord was reisid, as slepynge; as miyti greetli fillid of wiyn.
Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
66 And he smoot hise enemyes on the hynderere partis; he yaf to hem euerlastyng schenschipe.
Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
67 And he puttide awei the tabernacle of Joseph; and he chees not the lynage of Effraym.
Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
68 But he chees the lynage of Juda; he chees the hil of Syon, which he louede.
men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
69 And he as an vnicorn bildide his hooli place; in the lond, which he foundide in to worldis.
Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
70 And he chees Dauid his seruaunt, and took hym vp fro the flockis of scheep; he took hym fro bihynde scheep with lambren.
Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
71 To feed Jacob his seruaunt; and Israel his eritage.
fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
72 And he fedde hem in the innocens of his herte; and he ledde hem forth in the vndurstondyngis of his hondis.
Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
