Psalms 74
1 The lernyng of Asaph. God, whi hast thou put awei in to the ende; thi strong veniaunce is wrooth on the scheep of thi leesewe?
(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Be thou myndeful of thi gadering togidere; which thou haddist in possessioun fro the bigynnyng. Thou ayenbouytist the yerde of thin eritage; the hille of Syon in which thou dwellidist ther ynne.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Reise thin hondis in to the prides of hem; hou grete thingis the enemy dide wickidli in the hooli.
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 And thei that hatiden thee; hadden glorie in the myddis of thi solempnete.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 Thei settiden her signes, `ethir baneris, signes on the hiyeste, as in the outgoing; and thei knewen not.
Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 As in a wode of trees thei heweden doun with axis the yatis therof in to it silf; thei castiden doun it with an ax, and a brood fallinge ax.
Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Thei brenten with fier thi seyntuarie; thei defouliden the tabernacle of thi name in erthe.
På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 The kynrede of hem seiden togidere in her herte; Make we alle the feest daies of God to ceesse fro the erthe.
De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 We han not seyn oure signes, now `no profete is; and he schal no more knowe vs.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 God, hou long schal the enemye seie dispit? the aduersarie territh to ire thi name in to the ende.
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
11 Whi turnest thou awei thin hoond, and `to drawe out thi riythond fro the myddis of thi bosum, til in to the ende?
Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Forsothe God oure kyng bifore worldis; wrouyte heelthe in the mydis of erthe.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Thou madist sad the see bi thi vertu; thou hast troblid the heedis of dragouns in watris.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
14 Thou hast broke the heedis of `the dragoun; thou hast youe hym to mete to the puplis of Ethiopiens.
du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Thou hast broke wellis, and strondis; thou madist drie the flodis of Ethan.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 The dai is thin, and the niyt is thin; thou madist the moreutid and the sunne.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Thou madist alle the endis of erthe; somer and veer tyme, thou fourmedist tho.
du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Be thou myndeful of this thing, the enemye hath seid schenschip to the Lord; and the vnwijs puple hath excitid to ire thi name.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
19 Bitake thou not to beestis men knoulechenge to thee; and foryete thou not in to the ende the soulis of thi pore men.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Biholde in to thi testament; for thei that ben maad derk of erthe, ben fillid with the housis of wickidnessis.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 A meke man be not turned awei maad aschamed; a pore man and nedi schulen herie thi name.
Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 God, rise vp, deme thou thi cause; be thou myndeful of thin vpbreidyngis, of tho that ben al dai of the vnwise man.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
23 Foryete thou not the voices of thin enemyes; the pride of hem that haten thee, stieth euere.
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
