Psalms 74
1 The lernyng of Asaph. God, whi hast thou put awei in to the ende; thi strong veniaunce is wrooth on the scheep of thi leesewe?
Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
2 Be thou myndeful of thi gadering togidere; which thou haddist in possessioun fro the bigynnyng. Thou ayenbouytist the yerde of thin eritage; the hille of Syon in which thou dwellidist ther ynne.
Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
3 Reise thin hondis in to the prides of hem; hou grete thingis the enemy dide wickidli in the hooli.
Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
4 And thei that hatiden thee; hadden glorie in the myddis of thi solempnete.
Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
5 Thei settiden her signes, `ethir baneris, signes on the hiyeste, as in the outgoing; and thei knewen not.
Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
6 As in a wode of trees thei heweden doun with axis the yatis therof in to it silf; thei castiden doun it with an ax, and a brood fallinge ax.
Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
7 Thei brenten with fier thi seyntuarie; thei defouliden the tabernacle of thi name in erthe.
De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
8 The kynrede of hem seiden togidere in her herte; Make we alle the feest daies of God to ceesse fro the erthe.
De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
9 We han not seyn oure signes, now `no profete is; and he schal no more knowe vs.
Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
10 God, hou long schal the enemye seie dispit? the aduersarie territh to ire thi name in to the ende.
Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
11 Whi turnest thou awei thin hoond, and `to drawe out thi riythond fro the myddis of thi bosum, til in to the ende?
Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
12 Forsothe God oure kyng bifore worldis; wrouyte heelthe in the mydis of erthe.
Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
13 Thou madist sad the see bi thi vertu; thou hast troblid the heedis of dragouns in watris.
Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
14 Thou hast broke the heedis of `the dragoun; thou hast youe hym to mete to the puplis of Ethiopiens.
Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
15 Thou hast broke wellis, and strondis; thou madist drie the flodis of Ethan.
Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
16 The dai is thin, and the niyt is thin; thou madist the moreutid and the sunne.
Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
17 Thou madist alle the endis of erthe; somer and veer tyme, thou fourmedist tho.
Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
18 Be thou myndeful of this thing, the enemye hath seid schenschip to the Lord; and the vnwijs puple hath excitid to ire thi name.
Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
19 Bitake thou not to beestis men knoulechenge to thee; and foryete thou not in to the ende the soulis of thi pore men.
Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
20 Biholde in to thi testament; for thei that ben maad derk of erthe, ben fillid with the housis of wickidnessis.
Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
21 A meke man be not turned awei maad aschamed; a pore man and nedi schulen herie thi name.
Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
22 God, rise vp, deme thou thi cause; be thou myndeful of thin vpbreidyngis, of tho that ben al dai of the vnwise man.
Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
23 Foryete thou not the voices of thin enemyes; the pride of hem that haten thee, stieth euere.
Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.
