Psalms 73
1 `The salm of Asaph. God of Israel is ful good; to hem that ben of riytful herte.
Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
2 But my feet weren moued almeest; my steppis weren sched out almeest.
Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
3 For Y louede feruentli on wickid men; seynge the pees of synneris.
Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
4 For biholdyng is not to the deth of hem; and stidefastnesse in the sikenesse of hem.
Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
5 Thei ben not in the trauel of men; and thei schulen not be betun with men.
De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
6 Therfore pride helde hem; thei weren hilid with her wickidnesse and vnfeithfulnesse.
Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
7 The wickidnesse of hem cam forth as of fatnesse; thei yeden in to desire of herte.
Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
8 Thei thouyten and spaken weiwardnesse; thei spaken wickidnesse an hiy.
De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
9 Thei puttiden her mouth in to heuene; and her tunge passide in erthe.
De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
10 Therfor my puple schal be conuertid here; and fulle daies schulen be foundun in hem.
Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
11 And thei seiden, How woot God; and whether kunnyng is an heiye, `that is, in heuene?
Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
12 Lo! thilke synneris and hauynge aboundance in the world; helden richessis.
Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
13 And Y seide, Therfor without cause Y iustifiede myn herte; and waischide myn hoondis among innocentis.
Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
14 And Y was betun al dai; and my chastisyng was in morutidis.
Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
15 If Y seide, Y schal telle thus; lo! Y repreuede the nacioun of thi sones.
Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16 I gesside, that Y schulde knowe this; trauel is bifore me.
Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17 Til Y entre in to the seyntuarie of God; and vndurstonde in the last thingis of hem.
indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Netheles for gilis thou hast put to hem; thou castidist hem doun, while thei weren reisid.
Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 Hou ben thei maad into desolacioun; thei failiden sodeynli, thei perischiden for her wickidnesse.
Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 As the dreem of men that risen; Lord, thou schalt dryue her ymage to nouyt in thi citee.
De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 For myn herte is enflaumed, and my reynes ben chaungid;
Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
22 and Y am dryuun to nouyt, and Y wiste not.
da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
23 As a werk beeste Y am maad at thee; and Y am euere with thee.
Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
24 Thou heldist my riythond, and in thi wille thou leddist me forth; and with glorie thou tokist me vp.
Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
25 For whi what is to me in heuene; and what wolde Y of thee on erthe?
Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
26 Mi fleische and myn herte failide; God of myn herte, and my part is God withouten ende.
Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
27 For lo! thei that drawen awei fer hem silf fro thee, `bi deedli synne, schulen perische; thou hast lost alle men that doen fornycacioun fro thee.
Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
28 But it is good to me to cleue to God; and to sette myn hope in the Lord God. That Y telle alle thi prechyngis; in the yatis of the douyter of Syon.
Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
