Psalms 71

1 Lord, Y hopide in thee, be Y not schent with outen ende;

HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

2 in thi riytwisnesse delyuere thou me, and rauysche me out. Bowe doun thin eere to me; and make me saaf.

Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;

3 Be thou to me in to God a defendere; and in to a strengthid place, that thou make me saaf. For thou art my stidefastnesse; and my refuit.

red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

4 My God, delyuere thou me fro the hoond of the synner; and fro the hoond of a man doynge ayens the lawe, and of the wickid man.

Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;

5 For thou, Lord, art my pacience; Lord, thou art myn hope fro my yongthe.

thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

6 In thee Y am confermyd fro the wombe; thou art my defendere fro the wombe of my modir.

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

7 My syngyng is euere in thee; Y am maad as a greet wonder to many men; and thou art a strong helpere.

For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

8 My mouth be fillid with heriyng; that Y synge thi glorie, al dai thi greetnesse.

min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

9 Caste thou not awei me in the tyme of eldnesse; whanne my vertu failith, forsake thou not me.

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

10 For myn enemyes seiden of me; and thei that kepten my lijf maden counsel togidere.

thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:

11 Seiynge, God hath forsake hym; pursue ye, and take hym; for noon is that schal delyuere.

»Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«

12 God, be thou not maad afer fro me; my God, biholde thou in to myn help.

Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

13 Men that bacbiten my soule, be schent, and faile thei; and be thei hilid with schenschip and schame, that seken yuels to me.

lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

14 But Y schal hope euere; and Y schal adde euere ouer al thi preising.

Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;

15 Mi mouth schal telle thi riytfulnesse; al dai thin helthe. For Y knewe not lettrure, Y schal entre in to the poweres of the Lord;

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.

16 Lord, Y schal bithenke on thi riytfulnesse aloone.

Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

17 God, thou hast tauyt me fro my yongthe, and `til to now; Y schal telle out thi merueilis.

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.

18 And til in to `the eldnesse and the laste age; God, forsake thou not me. Til Y telle thin arm; to eche generacioun, that schal come. Til Y telle thi myyt,

Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

19 and thi riytfulnesse, God, til in to the hiyeste grete dedis which thou hast do; God, who is lijk thee?

Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

20 Hou grete tribulaciouns many and yuele hast thou schewid to me; and thou conuertid hast quykenyd me, and hast eft brouyt me ayen fro the depthis of erthe.

Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

21 Thou hast multiplied thi greet doyng; and thou conuertid hast coumfortid me.

du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

22 For whi and Y schal knowleche to thee, thou God, thi treuthe in the instrumentis of salm; Y schal synge in an harpe to thee, that art the hooli of Israel.

Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;

23 Mi lippis schulen make fulli ioye, whanne Y schal synge to thee; and my soule, which thou ayen bouytist.

juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;

24 But and my tunge schal thenke al dai on thi riytfulnesse; whanne thei schulen be schent and aschamed, that seken yuelis to me.

ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.