Psalms 69
1 `In Ebreu thus, To the victorie, on the roosis of Dauid. `In Jerom thus, To the ouercomer, for the sones of Dauid. God, make thou me saaf; for watris `entriden til to my soule.
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.
2 I am set in the sliym of the depthe; and `substaunce is not. I cam in to the depthe of the see; and the tempest drenchide me.
Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
3 I traueilide criynge, my cheekis weren maad hoose; myn iyen failiden, the while Y hope in to my God.
Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
4 Thei that hatiden me with out cause; weren multiplied aboue the heeris of myn heed. Myn enemyes that pursueden me vniustli weren coumfortid; Y paiede thanne tho thingis, whiche Y rauischide not.
Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
5 God, thou knowist myn vnkunnyng; and my trespassis ben not hid fro thee.
Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
6 Lord, Lord of vertues; thei, that abiden thee, be not aschamed in me. God of Israel; thei, that seken thee, be not schent on me.
Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
7 For Y suffride schenschipe for thee; schame hilide my face.
Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
8 I am maad a straunger to my britheren; and a pilgryme to the sones of my modir.
Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
9 For the feruent loue of thin hous eet me; and the schenschipis of men seiynge schenschipis to thee fellen on me.
Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
10 And Y hilide my soule with fastyng; and it was maad in to schenschip to me.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
11 And Y puttide my cloth an heire; and Y am maad to hem in to a parable.
Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
12 Thei, that saten in the yate, spaken ayens me; and thei, that drunken wien, sungen of me.
Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
13 But Lord, Y dresse my preier to thee; God, Y abide the tyme of good plesaunce. Here thou me in the multitude of thi mercy; in the treuthe of thin heelthe.
De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
14 Delyuer thou me fro the cley, that Y be not faste set in; delyuere thou me fro hem that haten me, and fro depthe of watris.
Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
15 The tempest of watir drenche not me, nethir the depthe swolowe me; nethir the pit make streit his mouth on me.
Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
16 Lord, here thou me, for thi merci is benygne; vp the multitude of thi merciful doyngis biholde thou in to me.
Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
17 And turne not awei thi face fro thi child; for Y am in tribulacioun, here thou me swiftli.
Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
18 Yyue thou tente to my soule, and delyuer thou it; for myn enemyes delyuere thou me.
Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
19 Thou knowist my schenschip, and my dispysyng; and my schame.
Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Alle that troblen me ben in thi siyt; myn herte abood schendschipe, and wretchidnesse. And Y abood hym, that was sory togidere, and noon was; and that schulde coumforte, and Y foond not.
Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
21 And thei yauen galle in to my meete; and in my thirst thei yauen `to me drinke with vynegre.
Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
22 The boord of hem be maad bifore hem in to a snare; and in to yeldyngis, and in to sclaundir.
Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
23 Her iyen be maad derk, that thei se not; and euere bouwe doun the bak of hem.
Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
24 Schede out thin ire on hem; and the strong veniaunce of thin ire take hem.
Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
25 The habitacioun of hem be maad forsakun; and `noon be that dwelle in the tabernaclis of hem.
Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
26 For thei pursueden hym, whom thou hast smyte; and thei addiden on the sorewe of my woundis.
Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
27 Adde thou wickidnesse on the wickidnesse of hem; and entre thei not in to thi riytwisnesse.
Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
28 Be thei don awei fro the book of lyuynge men; and be thei not writun with iust men.
Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
29 I am pore and sorewful; God, thin heelthe took me vp.
Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
30 I schal herye the name of God with song; and Y schal magnefye hym in heriyng.
Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
31 And it schal plese God more than a newe calf; bryngynge forth hornes and clees.
Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
32 Pore men se, and be glad; seke ye God, and youre soule schal lyue.
Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
33 For the Lord herde pore men; and dispiside not hise boundun men.
De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
34 Heuenes and erthe, herye hym; the se, and alle crepynge bestis in tho, herye hym.
Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
35 For God schal make saaf Syon; and the citees of Juda schulen be bildid. And thei schulen dwelle there; and thei schulen gete it bi eritage.
Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
36 And the seed of hise seruauntis schal haue it in possessioun; and thei that louen his name, schulen dwelle ther ynne.
Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
